Budsjettoverføring til en mikrofinansieringsordning for sysselsetting og sosial integrasjon

Tittel

Europaparlaments- og rådsvedtak nr. 284/2010/EU av 25. mars 2010 som endrer europaparlaments- og rådsvedtak nr. 1672/2006/EF om et fellesskapsprogram for sysselsetting og sosial solidaritet – Progress

Siste nytt

Europaparlaments- og rådsvedtak publisert i EU-tidende 7.4.2010

Behandlende organ


 
 

Nærmere omtale

Red. anm.: Forslaget innenbærer at det overføres 100 millioner fra Progress-programmets EU-budsjett for 2007-2013 til EUs (foreslåtte) mikrofinansieringsordning for sysstelsetting og sosial integrasjon (også kalt Progress), jfr. KOM(2009) 333 (se lenke i høyre kolonne).

BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Lavkonjunkturen har de alvorligste konsekvenser for mennesker: Den største udfordring for EU må i dag være at forhindre udbredt arbejdsløshed, at øge jobskabelsen og bane vejen for økonomisk fornyelse, bæredygtig genopretning og vækst. EU reagerede hurtigt på krisen og udarbejdede en europæisk økonomisk genopretningsplan, der fremhævede behovet for at imødegå krisens virkninger for jobsituationen. De første virkninger af planen ser allerede lovende ud, og de sociale sikkerhedsnet spiller en stabiliserende rolle. Der er imidlertid brug for en supplerende indsats, fordi situationen på arbejdsmarkederne fortsat forværres som følge af den økonomiske nedgang.

EU er ikke kun nødt til at gribe ind over for lavkonjunkturen, men skal vende den til en chance for at skabe en mere produktiv og mere innovativ lavemissionsøkonomi, hvor arbejdstagerne har flere kvalifikationer, en økonomi med åbne og rummelige arbejdsmarkeder, der resulterer i et mere lige samfund med større sammenhængskraft og arbejdspladser, der tager hensyn til alder, ligestilling mellem kønnene og balancen mellem arbejdsliv og fritid. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe den nuværende krises sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger, skal ledsages af nødvendige strukturreformer, som tager de langfristede udfordringer op, dvs. globalisering, demografiske ændringer og klimaændringer.

De europæiske arbejdsmarkeder vil blive forandret som følge af krisen. Arbejdstagerne og virksomhederne skal have de nødvendige midler til at tilpasse sig den ændrede virkelighed, dvs. fastholde gode arbejdspladser, forbedre kvalifikationerne på alle niveauer, få folk i arbejde igen og sørge for, at jobskabelsen har gode vilkår.

I Kommissionens meddelelse "Fremdrift i den europæiske genopretning" [1] blev der skitseret en række punkter, der kan hjælpe medlemsstaterne med at udforme og gennemføre effektive beskæftigelsespolitikker. På grundlag heraf blev der i forbindelse med Det Europæiske Råds forårsmøde og de tre workshopper om beskæftigelse i Madrid, Stockholm og Prag fastsat tre centrale prioriteringer: opretholdelse af beskæftigelsen, jobskabelse og fremme af mobiliteten; forbedring af kompetencer og matchning med arbejdsmarkedets behov; samt øget adgang til beskæftigelse. På beskæftigelsestopmødet den 7. maj blev der derudover udvekslet synspunkter om disse prioriteringer, og der blev fundet fælles opbakning til 10 aktioner [2]

På grundlag af denne fælles indsats vedtog Kommissionen den 3. juni sin meddelelse "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen" [3] med det formål at styrke samarbejdet om de tre centrale prioriteringer mellem EU, EU's medlemsstater og arbejdsmarkedets parter i EU, idet der sættes fokus på konkrete tiltag, der understøttes med alle eksisterende EU-instrumenter, ikke mindst Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

For at lindre krisens sociale virkninger og forhindre langtidsledighed og inaktivitet er det væsentligt at fastholde og sende flere personer ud på arbejdsmarkedet, især kvinder, ældre arbejdstagere og andre grupper, der er udsat for forskelsbehandling. Den bedste vej væk fra udstødelse er beskæftigelse: Det sociale Europa begynder med et job – alligevel var der selv før krisen alt for mange EU-borgere, der gerne ville og kunne være i beskæftigelse, men som ikke havde adgang til et job.

For at give de arbejdsløse en mulighed for et nyt afsæt og åbne iværksættervejen for nogle af EU's dårligst stillede grupper, herunder de unge, har Kommissionen fremsat forslag om en ny EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration – Progress [4] – der er udformet med det formål at bidrage til at skabe mikrovirksomheder og udvikle den sociale økonomi. Denne nye facilitet vil udvide omfanget af målrettet finansiel støtte til nye iværksættere i den aktuelle situation, hvor lånemulighederne er mindsket. Stifterne af mikrovirksomheder vil også få støtte i form af mentorordninger, uddannelse, coaching og kapacitetsopbygning, ligesom ESF vil yde rentestøtte.

Kommissionen foreslår i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning [5], at der i et fælles initiativ med internationale finansinstitutter, navnlig EIB-gruppen, tildeles 100 mio. EUR til nye formål over det eksisterende budget, som kunne få en multiplikatorvirkning på over 500 mio. EUR.

I fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress (2007-2013) [6] – er der fastsat bestemmelser om tilskud til gennemførelse af EU's målsætninger vedrørende beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, jf. den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden [7] og den nye sociale dagsorden [8].

Formålet med Progress-programmet er at bistå medlemsstaterne i deres indsats for at skabe flere og bedre arbejdspladser og opbygge et samfund med større samhørighed. Helt konkret får Progress betydning for:

1) frembringelse af analyser og politikrådgivning
2) overvågning og rapportering om gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker
3) fremme af overførsel af politikker
4) skabelse af et grundlag for udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne
5) videreformidling af aktørernes og samfundets synspunkter.

I henhold til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 2006 er der afsat 114 mio. EUR (løbende priser) [9] til Progress-programmet. Det samlede budget for 2007-2013 er derfor blevet øget fra 628 800 000 EUR (løbende priser) i Kommissionens oprindelige forslag til 743 250 000 EUR (løbende priser). Efter en gennemgang af alle muligheder foreslår Kommissionen, at der overføres 100 mio. EUR fra Progress-programmet til den nye EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration – Progress.

Forslaget om at omfordele budgetbevillingerne bringer ikke Progress-programmets mål i fare. Det kræver dog, at der i Progress fokuseres på en mere effektiv drift, en mere strategisk planlægning og mere målrettede aktiviteter. Det vil også kræve endnu større tværfaglighed på en række politikområder og bedre sammenkædning med andre EU-instrumenter, f.eks. et tværnationalt samarbejde i Den Europæiske Socialfond eller støtte til dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Derudover øges effektiviteten og konsekvensen i EU-indsatsen til støtte for EU's målsætninger og prioriteringer inden for beskæftigelse og social solidaritet.

1 KOM(2009) 114 af 4.3.2009.
2 Jf.:http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=da&eventsId=173&fur...
3 KOM(2009) 257 af 4.6.2009.
4 KOM(2009) 333 af 2.7.2009.
5 (2008/818/EF).
6 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress (EUT L 315 af 15.11.2006, s. 1-8).
7 KOM(2005) 33 af 9.2.2005.
8 KOM(2008) 412 af 2.7.2008.
9 100 mio. EUR i 2004-priser.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
02.07.2009
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Dato
25.03.2010
Anvendelsesdato i EU
01.01.2010
Hjemmel eller endrer

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Arbeids- og sosialdepartementet