Betegnelser og merking av visse produkter innen vinsektoren: endringsbestemmelser

Tittel

Delegert kommisjonsforordning (EU) 2019/33 av 17. oktober 2018 om utfylling av europaparlaments- og rådsforordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til søknader om beskyttelse av opprinnelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og tradsjonelle termer i vinsektoren, innsigelsesprosedyren, restriksjoner for bruk, endringer av produktspesifikasjoner, annullering av beskyttelsen og merkning og presentasjon

Commission Delegated Regulation (EU) 2019/33 of 17 October 2018 supplementing Regulation (EU) No 1308/2013 of the European Parliament and of the Council as regards applications for protection of designations of origin, geographical indications and traditional terms in the wine sector, the objection procedure, restrictions of use, amendments to product specifications, cancellation of protection, and labelling and presentation

Siste nytt

Kommisjonsforordning publisert i EU-tidende 11.1.2019

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

(1) Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede forordning (EF) nr. 1234/2007. Afdeling 2 og 3 i del II, afsnit II, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, mærkning og præsentation i vinsektoren og tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at vinmarkedet fungerer efter hensigten inden for de nye retlige rammer, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser ved sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009, som derfor bør ophæves.

(2) Ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 607/2009 har det vist sig, at de nuværende procedurer for registrering, ændring og annullering af Unionens eller tredjelandes oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser kan være komplekse, besværlige og tidskrævende. Ved anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 er der opstået et retligt tomrum, navnlig hvad angår den procedure, der skal anvendes ved ansøgninger om ændring af produktspecifikationer. Procedurereglerne vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i vinsektoren er ikke i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for kvalitetsordninger inden for sektorerne for fødevarer, spiritus og aromatiserede vine i EU-retten. Dette giver anledning til manglende overensstemmelse med hensyn til, hvordan denne kategori af intellektuelle ejendomsrettigheder gennemføres. Disse forskelle bør i lyset af retten til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret som fastsat i artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fjernes. Formålet med denne forordning er derfor at forenkle, præcisere, supplere og harmonisere de pågældende procedurer. Procedurerne bør i videst muligt omfang udformes på grundlag af de effektive og gennemtestede procedurer til beskyttelse af intellektuelle rettigheder vedrørende landbrugsprodukter og fødevarer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 og tilpasset med henblik på at tage hensyn til vinsektorens særlige forhold.

(3) Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er uløseligt knyttet til medlemsstaternes område. De nationale og lokale myndigheder råder over den bedste fagkundskab og er bedst fortrolig med de relevante faktiske omstændigheder. Dette bør under hensyn til nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union afspejles i de relevante procedureregler.

(4) Den betegnelse, der skal beskyttes som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, bør kun registreres på et sprog, der som minimum har en historisk tilknytning til det geografiske område, hvor produktet fremstilles. Der bør fastlægges særlige bestemmelser om anvendelse af sproglige tegn for en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) for at sikre, at de erhvervsdrivende og forbrugerne i samtlige medlemsstater er bedre i stand til at læse og forstå sådanne betegnelser.

(5) De betingelser, hvorunder en individuel producent vil kunne betragtes som støtteberettiget ansøger, bør fastlægges. Individuelle producenter bør ikke stilles ringere, når det på grund af de fremherskende omstændigheder ikke er muligt at oprette en producentsammenslutning. Det bør dog præciseres, at den beskyttede betegnelse kan benyttes af andre etablerede producenter i det afgrænsede geografiske område, forudsat at betingelserne i produktspecifikationen er opfyldt, selv hvis den beskyttede betegnelse består i eller indeholder navnet på den ansøgende enkeltproducents bedrift.

(6) Hvis et vinavlsprodukt med en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til produktspecifikationen kun må emballeres i et afgrænset geografisk område, begrænses de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser. Ifølge Domstolens retspraksis kan sådanne restriktioner kun foreskrives, hvis de er nødvendige og forholdsmæssige for at sikre kvaliteten, attestere produktets oprindelse eller sikre kontrollen. Det bør derfor fastsættes, at enhver restriktion vedrørende emballering bør behørigt begrundes i forhold til de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser.

(7) I forordning (EF) nr. 607/2009 er der fastsat en række undtagelser vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område. Disse undtagelser bør opretholdes for at bevare traditionelle produktionsmetoder. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse undtagelser entydigt fastlægges.

(8) Ansøgninger om beskyttelse behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder gennem en forudgående national procedure. Ved beskyttede oprindelsesbetegnelser bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskrivelsen af sammenhængen mellem produktets kvalitet og produktets kendetegn og det bestemte geografiske miljø. Ved beskyttede geografiske betegnelser bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på beskrivelsen af sammenhængen mellem en bestemt kvalitet, et bestemt omdømme eller andre kendetegn og produktets geografiske oprindelse under hensyntagen til det afgrænsede område og produktets egenskaber. Det afgrænsede område bør fastlægges så detaljeret, præcist og utvetydigt, at producenter, myndigheder og kontrolorganer kan fastslå, hvorvidt de forskellige aktiviteter foregår inden for det afgrænsede geografiske område.

(9) Den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i medlemsstaten, er et væsentligt led i proceduren. Medlemsstaterne råder over fagkundskab og viden og adgang til data og oplysninger, og er således bedst i stand til at vurdere, hvorvidt en ansøgning vedrørende en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse opfylder kravene med henblik på beskyttelse. Derfor bør medlemsstaterne sikre, at resultatet af denne vurdering er pålideligt og nøjagtigt og at det registreres på retvisende vis i et enhedsdokument, som sammenfatter de relevante elementer i produktspecifikationen. Under hensyntagen til nærhedsprincippet bør Kommissionen derefter undersøge ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten.

(10) For at fremme fælles ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør de enkelte trin i procedurerne for disse ansøgninger fastlægges.

(11) Hvis medlemsstaterne mener, at den betegnelse, der er genstand for ansøgningen om beskyttelse, opfylder betingelserne for registrering som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør medlemsstaterne kunne yde midlertidig beskyttelse på nationalt plan samtidig med, at Kommissionen foretager vurderingen af ansøgningen om beskyttelse.

(12) Det bør fastlægges, hvilke oplysninger en ansøger skal forelægge, for at en ansøgning om beskyttelse, en ansøgning om ændring, en indsigelse eller en anmodning om annullering kan antages, med henblik på at lette behandlingen af sådanne ansøgninger og for at fremskynde undersøgelsen af sagsakterne.

(13) Indsigelsesproceduren bør afkortes og forbedres. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes frister for de enkelte trin i proceduren, og der bør fastlægges tilladte indsigelsesgrunde. Der bør som et procedureskridt indføres en mindelig ordning, hvormed parterne i fællesskab kan bestræbe sig på at nå til enighed.

(14) Der bør fastsættes specifikke undtagelsesbestemmelser, som tillader at anvende vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen, med en beskyttet betegnelse i en overgangsperiode. For at overvinde forbigående vanskeligheder og med henblik på at sikre, at alle producenter overholder produktspecifikationerne på lang sigt, bør medlemsstaterne i visse tilfælde have mulighed for at tillade undtagelser i en periode på op til ti år.

(15) Producenter af vinavlsprodukter med en betegnelse, der er beskyttet som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, står over for vanskelige vilkår på et marked i stadig forandring. De har behov for procedurer, der sætter dem i stand til hurtigt at tilpasse sig markedets behov, idet de stilles ugunstigt på grund af længden og kompleksiteten af den nuværende ændringsprocedure, som hæmmer deres evne til hurtigt at tilpasse sig skiftende markedsvilkår. Producenter af vinavlsprodukter med en betegnelse, der er beskyttet som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, bør også have mulighed for at tage hensyn til udviklingen inden for den videnskabelige og tekniske viden og til miljøforandringer. For at reducere antallet af trin i disse procedurer og for at gennemføre nærhedsprincippet på dette område bør beslutninger om ændringer, der ikke vedrører væsentlige elementer i produktspecifikationen, godkendes på medlemsstatsplan. Producenterne bør have mulighed for at anvende disse ændringer straks efter, at den nationale procedure af afsluttet. Der bør ikke være krav om, at ansøgningen om godkendelse skal behandles på ny på EU-plan.

(16) For at beskytte tredjeparters interesser, når tredjeparterne er etableret i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor vinavlsprodukterne produceres, bør Kommissionen fortsat være ansvarlig for at godkende ændringer, for hvilke der kræves en indsigelsesprocedure på EU-plan. Derfor bør der indføres en ny inddeling af ændringer: standardændringer, som straks finder anvendelse efter den pågældende medlemsstats godkendelse, eftersom de ikke indebærer krav om en indsigelsesprocedure på EU-plan, og EU-ændringer, som alene finder anvendelse efter Kommissionens godkendelse, efter at en indsigelsesprocedure på EU-plan er afsluttet.

(17) Der bør indføres midlertidige ændringer for at give mulighed for, at vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse fortsat kan afsættes med de beskyttede betegnelser i tilfælde af naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold eller vedtagelse af sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, som midlertidigt forhindrer de erhvervsdrivende i at overholde produktspecifikationen. På grund af deres hastende karakter bør midlertidige ændringer straks finde anvendelse efter medlemsstatens godkendelse heraf. Listen over særlige grunde til midlertidige ændringer er udtømmende på grund af den undtagelsesvise karakter, som kendetegner midlertidige ændringer.

(18) Ved EU-ændringer bør proceduren for ansøgninger om beskyttelse finde anvendelse for at sikre samme grad af effektivitet og sikkerhed. Den bør finde anvendelse med de fornødne ændringer, hvorved visse skridt kan udelades, for at mindske den administrative byrde. Proceduren for standardændringer og midlertidige ændringer bør fastlægges, så medlemsstaterne kan foretage en passende vurdering af ansøgningerne, og der sikres en ensartet tilgang i medlemsstaterne. Nøjagtigheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes vurdering bør svare til den nøjagtighed og fuldstændighed, der kræves ved vurderingsprocessen i proceduren for ansøgninger om beskyttelse.

(19) Ved standardændringer og midlertidige ændringer af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser i tredjelande bør den fremgangsmåde følges, der er foreskrevet for medlemsstaterne, og afgørelsen om godkendelse bør træffes i overensstemmelse med det system, der er gældende i det pågældende tredjeland.

(20) Annulleringsproceduren bør være mere gennemsigtig og præcis. Det bør især være muligt at gøre indsigelse mod annulleringsanmodningen. Med henblik herpå bør annulleringsproceduren følge standardproceduren for ansøgninger om beskyttelse, med de fornødne ændringer, hvorved visse skridt kan udelades, for at mindske den administrative byrde. Det bør være muligt at annullere beskyttede betegnelser, som ikke længere anvendes på markedet.

(21) Der bør vedtages bestemmelser om midlertidig mærkning og præsentation af vinavlsprodukter, hvis betegnelse har været genstand for en ansøgning om beskyttelse som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, for at sikre beskyttelsen af de erhvervsdrivendes legitime interesser under hensyntagen til princippet om loyal konkurrence og forpligtelsen til at sikre, at de relevante oplysninger formidles til forbrugerne.

(22) Visse beskyttede oprindelsesbetegnelser er omfattet af undtagelser fra forpligtelsen til at anvende udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« på etiketter. For at opretholde denne tidligere indrømmelse bør det bekræftes, at denne undtagelse eksisterer for sådanne betegnelser.

(23) Anvendelsen af traditionelle benævnelser til at beskrive vinavlsprodukter har længe været fast praksis i Unionen. Disse udtryk betegner en produktions- eller ældningsmetode, en kvalitet, en farve, en stedtype eller en bestemt begivenhed, der er knyttet til den historie, der karakteriserer et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller angiver, at det er et vinavlsprodukt med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Artikel 112 og 113 i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder almindelige bestemmelser om anvendelse og beskyttelse af traditionelle benævnelser. For at sikre loyal konkurrence og for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør der derfor skabes en fælles ramme for beskyttelse og registrering af disse traditionelle benævnelser. Derudover bør procedurerne for tildeling af beskyttelse af traditionelle benævnelser forenkles og harmoniseres, hvor det er muligt, med de procedurer, der finder anvendelse for tildeling af beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

(24) En traditionel benævnelse kan henvise til de særlige kendetegn, som vinavlsproduktet med den traditionelle benævnelse udviser. For at formidle klare oplysninger bør dette udtryk derfor kun angives på det sprog, der normalt benyttes, med den oprindelige stavemåde og den oprindelige skrivemåde.

(25) For at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør anvendelsen af traditionelle benævnelser for vinavlsprodukter, der er fremstillet i tredjelande, være tilladt, forudsat at de opfylder de samme eller tilsvarende betingelser, som dem medlemsstaterne skal opfylde. Derfor bør såvel medlemsstater som tredjelande have mulighed for at ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse på EU-plan. Under hensyntagen til, at visse tredjelande ikke har det samme centraliserede system til beskyttelse af traditionelle benævnelser som Unionen, bør der fastlægges en definition af »repræsentative erhvervsorganisationer«, der udøver virksomhed i tredjelande, for at sikre de samme garantier som dem, der gælder i henhold til EU-bestemmelserne.

(26) Medlemsstater, tredjelande eller repræsentative erhvervsorganisationer, der udøver virksomhed i tredjelande, bør sikre, at den ansøgning om beskyttelse, der forelægges Kommissionen, er fuldstændig og indeholder alle relevante oplysninger, på baggrund af hvilke Kommissionen kan konkludere, at den traditionelle benævnelse opfylder betingelserne i artikel 112 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og godtgøre, at den traditionelle benævnelse allerede er beskyttet i medlemsstaten.

(27) Der bør kun ydes beskyttelse af traditionelle benævnelser, der er almindeligt kendt, og som har en betydelig økonomisk indvirkning på de vinavlsprodukter, for hvilke de forbeholdes. Kommissionen bør derfor kun godkende ansøgninger om beskyttelse af en traditionel benævnelse, hvis ansøgningen indeholder udtømmende dokumentation for, at benævnelsen traditionelt anvendes til at beskrive vinavlsprodukter, der fremstilles på en stor del af Unionens område, eller er en kendt benævnelse, der traditionelt anvendes på hele en medlemsstats eller et tredjelands område, at der sikres loyal konkurrence for producenter, der anvendte benævnelsen, før beskyttelsen blev ydet, og at den traditionelle benævnelse ikke er en artsbetegnelse. Med henblik herpå bør betydningen af »traditionel anvendelse« og »artsbetegnelse« defineres i denne forordning.

(28) Kommissionen bør undersøge ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse for at sikre, at ansøgningen er behørigt udfyldt og opfylder de betingelser, der er fastlagt ved denne forordning. Hvis kravene til ansøgningen ikke opfyldes, skal Kommissionen anmode ansøgeren om at foretage de nødvendige ændringer eller trække ansøgningen tilbage. Hvis der ikke reageres fra ansøgerens side, bør ansøgningen afvises.

(29) For at sikre at der ikke foreligger nogen hindring for beskyttelsen af en traditionel benævnelse, bør enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse have mulighed for at gøre indsigelse mod beskyttelsen af den pågældende traditionelle benævnelse. For at en indsigelse kan antages, skal det i indsigelsen begrundes og godtgøres, at ansøgningen ikke er i overensstemmelse med Unionens bestemmelser om traditionelle benævnelser. Derudover skal Kommissionen, hvis indsigelsen kan antages, give ansøgeren en kopi af den indkomne indsigelse med henblik på at gøre det lettere for parterne at nå til enighed. Hvis der ikke kan opnås en aftale mellem parterne, bør Kommissionen træffe afgørelse om indsigelsen og yde beskyttelse eller afvise ansøgningen om beskyttelse af den traditionelle benævnelse.

(30) For at sikre klarhed for forbrugerne med hensyn til produktets art og oprindelse og for at sikre loyal konkurrence blandt producenterne er det nødvendigt at fastsætte betingelserne for anvendelse af varemærker, der indeholder eller består af en traditionel benævnelse, og for anvendelse af enslydende traditionelle benævnelser.

(31) For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstre og til udviklingen i produktion og afsætning af vinavlsprodukter bør det være muligt for medlemsstaterne og tredjelande at ansøge om ændring af eller anmode om annullering af en traditionel benævnelse. For at en ansøgning om ændring eller en anmodning om annullering af en traditionel benævnelse kan antages, skal den være behørigt begrundet.

(32) Det system, der findes i tredjelande, til beskyttelse og anvendelse af traditionelle benævnelser, kan være forskelligt fra det, der anvendes i Unionen. Af hensyn til sammenhængen bør anvendelsen af traditionelle benævnelser til at beskrive vinavlsprodukter, der fremstilles i tredjelande, være tilladt, forudsat at de ikke er i strid med EU-retten.

(33) Der bør tages hensyn til den erhvervede ret til beskyttelse af traditionelle benævnelser i henhold til forordning (EF) nr. 607/2009. Disse benævnelser bør derfor fortsat automatisk være beskyttet i medfør af denne forordning.

(34) Artikel 117-121 i forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder almindelige bestemmelser om mærkning og præsentation af vinavlsprodukter. Nævnte forordning harmoniserer også anvendelsen af andre betegnelser end dem, der udtrykkelig er angivet i EU-lovgivningen, forudsat at de ikke er vildledende. Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastsættes EU-bestemmelser om anvendelsen af obligatoriske angivelser i mærkningen for vinavlsprodukter. Til sikring af, at forbrugerne ikke vildledes, bør der endvidere fastsættes bestemmelser om anvendelse af fakultative angivelser i mærkningen.

(35) For forbrugernes skyld bør obligatoriske oplysninger samles i samme synsfelt på beholderen. I henhold til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 bør visse obligatoriske angivelser såsom angivelse af importøren og angivelse af ingredienser, der kan forårsage allergier eller intolerans, være undtaget fra denne forpligtelse.

(36) I henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 er de stoffer eller produkter, der kan forårsage allergier eller intolerans, og de udtryk, der skal anvendes til at angive dem i mærkningen af fødevarer, dem, der er opført i bilag II i nævnte forordning. Hvis det drejer sig om vinavlsprodukter, anvendes også andre udtryk til at henvise til ægprodukter, mælkeprodukter og sulfitter. Disse udtryk bør derfor anvendes til mærkning af vinavlsprodukter.

(37) Vinavlsprodukter, der er produceret i Unionen, eksporteres til tredjelande. For at sikre, at forbrugerne i disse lande forstår oplysningerne om det produkt, som de køber, bør det være muligt at få mærkningen oversat til importlandets sprog. For at lette samhandelen bør det endvidere fastsættes, at etiketten må indeholde angivelser, der kræves i henhold til lovgivningen i importlandet, uanset om det er i overensstemmelse EU-retten eller ej. Desuden bør det af sikkerhedshensyn også være muligt at gøre en undtagelse fra Unionens krav til præsentation for så vidt angår vinavlsprodukter, der er bestemt til indtagelse ombord på fly, f.eks. kravet om, at mousserende vin skal tappes på glasflasker.

(38) Anvendelsen af blykapsler til omslutning af lukkeanordningen på beholdere med produkter omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013 bør fortsat forbydes for at undgå enhver risiko for kontaminering ved lejlighedsvis berøring med kapslerne og for at undgå enhver risiko for miljøforurening.

(39) Der bør tages behørigt hensyn til vinavlsprodukters særlige karakter og variationsgraden i deres alkoholindhold. Derfor bør tolerancer være tilladt, når det gælder angivelsen af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen på etiketten.

(40) Med henblik på at sikre sporbarheden bør der fastsættes bestemmelser om »angivelse af herkomst«. Disse bestemmelser bør endvidere tage højde for forbrugernes forventninger, hvad angår oprindelsen af vinavlsprodukter og af de druer og den most, der bruges til at fremstille det færdige produkt.

(41) For at det indre marked kan fungere efter hensigten og for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør det være obligatorisk at angive navn og adresse på aftapningsvirksomheden, producenten, sælgeren eller importøren.

(42) Forbrugerne træffer ofte beslutninger om indkøb på grundlag af oplysningerne om sukkerindholdet i mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin. Angivelse af sukkerindholdet bør derfor være obligatorisk for disse kategorier af vinavlsprodukter, men det bør fortsat være frivilligt for andre kategorier af vinavlsprodukter.

(43) Forbrugerne er ikke altid bekendt med kendetegn og produktionsmetoder i forbindelse med mousserende vin tilsat kulsyre og perlevin tilsat kulsyre, navnlig for så vidt angår anvendelse af kuldioxid. Derfor bør det angives på etiketten for nævnte vine, at de er fremstillet ved tilsætning af kuldioxid.

(44) Der kræves særlige regler for angivelse af årgangen og af en eller flere druesorter for at sikre, at de oplysninger, som forbrugerne gives, ikke er vildledende. Der bør navnlig fastsættes restriktioner for brug af navne på druesorter, der består af eller indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(45) Forbrugerne træffer også ofte beslutninger om køb på grundlag af den druesort, der er anvendt. For at undgå vildledende mærkning bør der fastsættes bestemmelser om betingelserne for anvendelse af de navne, der bruges til at angive druesorter. Endvidere bør det i lyset af den økonomiske betydning, som sortsvine har for producenter, være muligt for producenter af vinavlsprodukter uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse at anføre oplysningen »sortsvin« sammen med navnet på det land, hvor vinavlsproduktet blev produceret, på etiketten.

(46) Sukkerindholdet i andre vinavlsprodukter end mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin er ikke en vigtig oplysning for forbrugeren. Angivelse af sukkerindholdet på etiketten for disse vinavlsprodukter bør derfor være frivillig for producenterne. For at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, bør den frivillige anvendelse af udtryk vedrørende sukkerindholdet for disse produkter derfor reguleres.

(47) For at sikre rigtigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der formidles til forbrugerne, bør der fastsættes specifikke betingelser for angivelse af produktionsmetoder på etiketten, navnlig hvad angår produktionsmetoder i forbindelse med mousserende vine og ældningsmetoder for alle vinavlsprodukter. Disse udtryk får brugerne til at tænke på vinavlsprodukter af høj standard og bør derfor være forbeholdt vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(48) Angivelse af den bedrift, som driver de vindyrkningsarealer, hvorfra vinavlsprodukterne kommer, og hvor alle vinfremstillingens processer udføres, kan udgøre en merværdi for producenterne, og kan blive sidestillet med høj kvalitet af forbrugerne. Det bør derfor være tilladt for producenterne at anføre en bedrifts navn på mærkningen af vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(49) Angivelse på etiketten af navnet på et geografisk område, der er mindre eller større end det område, som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse vedrører, bør være tilladt for vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, således at forbrugernes bedre kan informeres om det sted, hvor vinavlsproduktet er produceret, navnlig hvis disse steder er velkendte af forbrugerne.

(50) Anvendelse af flasker med en bestemt form til vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er en veletableret praksis i Unionen, og denne anvendelse kan få forbrugerne til at forbinde dem med vinavlsprodukter med bestemte egenskaber eller en bestemt herkomst. Disse flaskeformer bør derfor forbeholdes de pågældende vine.

(51) Den traditionelle type glasflaske og lukkeanordning for mousserende vine afspejler traditionelle produktions- og aftapningsmetoder. De bør derfor forbeholdes mousserende vin. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade anvendelsen af denne flasketype og lukkeanordning for andre drikkevarer, forudsat at de ikke vildleder forbrugerne med hensyn til drikkevarens virkelige art.

(52) Medlemsstaterne bør med henblik på gennemførelsen af deres kvalitetspolitik have mulighed for at fastsætte supplerende bestemmelser om mærkning af vinavlsprodukter, der er produceret på deres område, forudsat at de er forenelige med EU-retten.

(53) Alle dokumenter og oplysninger, der meddeles Kommissionen vedrørende en ansøgning om beskyttelse af, en ansøgning om ændring af eller en anmodning om annullering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse eller traditionel benævnelse, bør affattes på et af Unionens officielle sprog eller ledsages af en oversættelse til et af disse sprog for at gøre det muligt for Kommissionen at foretage en korrekt analyse af de fremlagte dokumenter og oplysninger.

(54) For at sikre en let overgang fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 607/2009 til de nye bestemmelser i denne forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34, bør der fastsættes en overgangsperiode for at gøre det muligt for erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen og i tredjelande, at opfylde mærkningskravene. Bestemmelserne bør håndhæves således, at vinavlsprodukter, der er mærket i henhold til de gældende regler, fortsat kan afsættes, indtil lagrene er opbrugt —

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
EU-vedtak (CELEX-nr): viser også om rettsakten er i kraft
Rettsakt på EU-språk
Dato
17.10.2018
Anvendelsesdato i EU
14.01.2019

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Landbruks- og matdepartementet