Veikart for lavkarbon-økonomi i 2050

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Et veikart for overgang til en konkurransedyktig lavkarbon-økonomi i 2050

Siste nytt

Dansk departementsvurdering offentliggjort 18.4.2011

I arbeidet med å utarbeide en strategi for hvordan EU skal nå målet om å redusere drivhusgassutslippene til 80-95% av 1990-nivået i 2050, la Kommisjonen 8. mars 2011 fram en meddelelse om overgang til en lavkarbon-økonomi. Meddelelsen bygger bl.a. på synspunkter som kom fram under en åpen høring høsten 2010. En dansk departementsvurdering av veikartet ble offentliggjort 18. april 2011.

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 8.3.2011, dansk utgave)

Klimaforandringer: Europa-Kommissionen opstiller en køreplan for et konkurrencedygtigt og kulstoffattigt Europa i 2050
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en køreplan for, hvordan EU kan blive til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050. Køreplanen beskriver, hvordan EU omkostningseffektivt kan nå sin målsætning om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 80-95 % i 2050 sammenlignet med 1990. Køreplanen bygger på en analyse af omkostningseffektivitet og viser, hvilken retning sektorpolitikker, nationale og regionale kulstoffattige strategier og langsigtede investeringer skal gå i. EU må allerede nu begynde på at udarbejde langsigtede strategier, og køreplanen viser, hvordan omstillingen kan gennemføres på den mest omkostningseffektive måde. Endnu en grund til, at Europa-Kommissionen har taget dette initiativ, er, at EU kan få mange fordele af at være førende i den verdensomspændende omstilling til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi.

Connie Hedegaard, EU's klimakommissær, udtalte i den forbindelse: "Vi er nødt til at påbegynde omstillingen til en konkurrencedygtig kulstoffattig økonomi nu. Jo længere vi venter, des dyrere bliver det. Efterhånden som oliepriserne stiger, bliver Europas energiregning hvert år dyrere og dyrere, og vi bliver mere sårbare over for pludselige prisstigninger. Derfor betaler det sig at starte omstillingen nu. Og den gode nyhed er, at vi ikke behøver at vente på teknologiske gennembrud. En kulstoffattig økonomi kan skabes ved yderligere udvikling af kendte teknologier, som vi har til rådighed allerede nu. Alle økonomiske sektorer må inddrages i omstillingen, også landbruget, byggeriet og transportsektoren. Ved at beskrive den omkostningseffektive vej for Europa mod en kulstoffattig fremtid skaber vores køreplan nogle klare og forudsigelige rammer for virksomheder og regeringer, når de skal udarbejde deres lavemissionsstrategier og forberede langsigtede investeringer."

Fokus på hjemlige tiltag
Det Europæiske Råd har tilsluttet sig målet om at reducere EU's udledninger af drivhusgasser med 80-95 % i 2050, sammenlignet med niveauet i 1990, hvilket er Europas langsigtede bidrag til at forhindre farlige klimaforandringer.

Køreplanen beskriver en omkostningseffektiv vej til at nå dette mål og anbefaler, at Europa fortrinsvis gennemfører reduktionen ved interne tiltag, fordi der i midten af århundredet vil være færre muligheder for at dække udledningerne med billige udenlandske kreditter, end der er i dag. EU bør derfor reducere udledningerne med 80 % i 2050 i forhold til 1990-niveauet udelukkende gennem interne tiltag. Eventuelle kreditter vil kunne benyttes til at reducere mere end 80 %.

Den omfattende økonomiske model, køreplanen bygger på, viser, at en "intern" reduktion på 80 % i 2050 forudsætter, at vi har opnået reduktioner af størrelsesorden 40 % i 2030 og 60 % 2040. Alle sektorer er nødt til at bidrage. Ifølge gældende politikker skulle de "interne" udledninger blive reduceret med 30 % i 2030 og 40 % i 2050.

Brændselsbesparelser
Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil kræve, at der – oven i de aktuelle samlede investeringer på 19 % af BNP – årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til 1,5 % af EU's BNP over de næste 40 år. Denne investeringsforøgelse vil blot bringe Europa tilbage til samme investeringsniveau som før den økonomiske krise. Størstedelen af disse ekstra investeringer vil blive opvejet af en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsen er anslået til 175-320 milliarder EUR om året.

Desuden vil sådanne kulstofreducerende investeringer i rene teknologier, infrastruktur såsom intelligente elnet og miljøbeskyttelse have flere andre fordele. Udgifterne til import af brændsel betales hovedsagelig til tredjelande, mens investeringer skaber merværdi i EU. Ud over at reducere Europas afhængighed af importeret energi og dermed vores sårbarhed over for potentielle pludselige stigninger i oliepriserne kan investeringer skabe ny grobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdspladser og skabe nye job. Luftforureningen og de dermed forbundne sundhedsudgifter vil også falde. De samlede fordele af en forbedret luftkvalitet kan opgøres til 88 milliarder EUR om året frem til 2050.

2020-målet
Analysen viser også, at den mest omkostningseffektive vej til 2050-målet forudsætter en 25 % reduktion af udledningerne i 2020, som gennemføres udelukkende ved interne tiltag, i stedet for det aktuelle mål på 20 % reduktion. Køreplanen viser, at denne interne reduktion på 25 % [1] kan gennemføres i 2020, hvis EU når det mål på 20 % større energieffektivitet, som EU's stats- og regeringschefer bekræftede ved energitopmødet den 4. februar, og implementerer klima- og energipakkens foranstaltninger frem til 2020 i fuldt omfang.

For at opnå en 20 % energibesparelse kan det blive nødvendigt at tage nogle CO2-kvoter ud af den pulje, medlemsstaterne skal auktionere fra 2013 under EU's kvotehandelsordning. Der vil gradvis blive fjernet flere og flere kvoter, men det kommer ikke til at berøre de kvoter, virksomhederne allerede har til rådighed. Uden denne fjernelse vil et firmas energibesparelser medføre en relativt mindre efterspørgsel efter kvoter og dermed et fald i prisen på kvoter. Det kan dernæst få et andet firma til at øge produktionen, energiforbruget og CO2-udledningen. Resultatet ville blive, at der netto kun bliver små eller ingen energibesparelser. Og desuden vil der som følge af det faste ETS-loft heller ikke blive opnået nogen emissionsreduktion. Fjernelse af kvoter kan neutralisere den ovennævnte effekt og understøtte nettoenergibesparelser og emissionsreduktioner.

Det næste skridt
Køreplanen har form af en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og andre EU-organer. Kommissionen opfordrer dem og medlemsstaterne og interesserede parter til at tage højde for køreplanen under den videre udformning af EU-politikker og nationale politikker, der sigter mod en kulstoffattig økonomi i 2050. Efter Kommissionens opfattelse er det næste skridt at få udviklet specifikke sektorkøreplaner i samarbejde med de pågældende sektorer.

Yderligere oplysninger:
Spørgsmål og svar vedrørende lavkulstofkøreplanen: MEMO/11/150

[1] EU har som led i de internationale klimaforhandlinger tilbudt en 30 % reduktion af udledningerne inden 2020, hvis de rette betingelser er til stede. Dette tilbud står stadig ved magt og berøres ikke af køreplanen.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
08.03.2011
Annen informasjon