Sysselsetting i Europa 2009

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen. Hovedbudskaper i rapporten om sysselsetting i Europa 2009

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 23.11.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Den globale finansielle krise, hvis mage hidtil ikke er set, tog for alvor fat sidste efterår og har ført til den mest alvorlige økonomiske tilbagegang siden 2. verdenskrig ved at påvirke den globale økonomi og ved at påvirke arbejdsmarkedet i EU-landene i højere og højere grad. Efter adskillige år med relativt høj økonomisk vækst og vedvarende oprettelse af arbejdspladser (9,7 millioner nye arbejdspladser alene i perioden 2005-2008), der førte Europas beskæftigelsesniveau til historiske højder, rammer den globale krise nu virksomheder, arbejdspladser og husstande og påvirker EU-borgernes eksistensgrundlag og fremtidsudsigter i tiltagende grad. Det pludselige skift i beskæftigelsestilvæksten giver nye udfordringer for de politiske beslutningstagere. I takt med at arbejdsløsheden stiger, fokuseres der på at begrænse de sociale følger heraf og at oprette gunstige omstændigheder, således at borgerne hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, så snart den økonomiske situation forbedres.

I fællesskab har EU taget vigtige skridt for at gribe ind over for krisens virkning. Sidste efterår greb EU ind for at forhindre en nedsmeltning på de finansielle markeder og for at gøre en omfattende indsats mod krisen. I december 2008 godkendte Det Europæiske Råd den europæiske økonomiske genopretningsplan [1] for at afdæmpe lavkonjunkturens virkninger, og på det Europæiske Råds møde i foråret 2009 identificeredes følgende centrale prioriteringer for beskæftigelsespolitikken:

• opretholdelse af beskæftigelsen, jobskabelse og fremme af mobiliteten
• højnelse af kvalifikationsniveauet og matchning med arbejdsmarkedets behov
• øget adgang til beskæftigelse.

På grundlag af disse fælles prioriteringer samt EU's ekstraordinære beskæftigelsestopmøde den 7. maj 2009 udgav Kommissionen i juni meddelelsen "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen", som havde til formål at styrke samarbejdet mellem EU, EU's medlemsstater og EU's arbejdsmarkedsparter i forbindelse med ovenstående prioriteter, idet meddelelsen fokuserede på konkrete tiltag, der understøttes med alle eksisterende EU-instrumenter, ikke mindst af Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Med den nye, økonomiske situation, der er skabt af den globale krise, er det ikke blot blevet understreget, at der er behov for bedre overvågning og flere analyser af arbejdsmarkedssituationen, hvilket delvis behandles i Kommissions offentliggørelse af en ny månedlig overvågningsrapport [2], men også at der er behov for yderligere undersøgelser vedrørende måder, hvorpå man kan begrænse krisens negative virkning på arbejdsmarkederne, og hvordan man på bedste vis kan udruste dem til at reagere på opsvinget, når det kommer, og hvordan man kan forberede dem på fremtidige kriser. I den forbindelse fokuseres der i den aktuelle, 21. udgave af rapporten om beskæftigelsen i Europa på to temaer, der er altafgørende (om end på ingen måde udtømmende) for den igangværende debat om målene for den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi - beskæftigelsesdynamik på de europæiske arbejdsmarkeder og klimaforandringernes indvirken herpå.

For at de politiske reaktioner opstår i tide, bliver analyser af arbejdsmarkedsstrømme særligt vigtige i krisetider, herunder særligt foranstaltninger vedrørende fremme af genbeskæftigelse og begrænsning af langtidsledigheden, hvilket ellers kan føre til varigt tab af velfærd, der igen forbindes med forringelse af arbejdsstyrken. At forebygge det værst tænkelige skrækscenarie er i denne henseende derfor ikke den eneste forudsætning for en succesfuld måde at håndtere den nuværende krise på, men det er også hjørnestenen i opbygningen af en strukturelt sund og fremtidig europæisk økonomi, der er konkurrencedygtig på et internationalt plan.

Samtidig er et skift til en konkurrencedygtig lavemissions- videnøkonomi blevet en presserende prioritet, der kræver øjeblikkelig handling. Muligheden for at oprette nye "grønne arbejdspladser" [3] samt at gøre de eksisterende arbejdspladser i Europa mere grønne er stor og vedrører alle typer af arbejdstagere. Til trods herfor må der etableres passende politikker, der bygger på solid forståelse af de hovedtendenser, der ligger til grund for både tilpasning til og begrænsning af virkningen af klimaforandringerne, for at kunne udnytte disse muligheder fuldt ud.

1 KOM(2008) 800
2 Rapporten findes på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=120&langId=en
3 Det bør tages i betragtning, at der er mange problemer angående definitionen af "grønne arbejdspladser", hvilket diskuteres nærmere i rapporten.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
23.11.2009