Sosial trygghet og integrasjon - rapport 2010

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet, Europaparlamentet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Forslag til felles rapport om sosial trygghet og sosial integrasjon 2010

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 5.2.2010

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Omfattende politiske indgreb og automatiske stabiliserende faktorer har spillet en stor rolle ved afhjælpningen af krisens sociale konsekvenser. Men vi har endnu ikke set de samlede virkninger af krisen for borgerne. Kommissionen forventer, at arbejdsløsheden kunne stige til mere end 10 % i 2010 med en stigning i de sociale udgifter fra 27,5 % af BNP til 30,8 % mellem 2007 og 2010.

Med 5 mio. flere arbejdsløse end ved krisens start er indtægterne faldet for mange husstande, hvilket udsætter dem for fattigdom og uoverskuelig gæld, ligesom nogle har mistet deres hjem. Indvandrere, unge og ældre arbejdstagere og arbejdstagere med tidsbegrænsede arbejdskontrakter, især kvinder, blev ramt på et tidligt tidspunkt, men arbejdsløsheden rammer andre grupper, som hidtil har været rimeligt sikre. Arbejdsløshedstallene kan forblive høje i nogen tid med tilhørende risici for langtidsarbejdsløshed og udstødelse.

Krisens karakter, omfang og virkninger varierer inden for EU. Arbejdsløsheden steg fra 2,7 % til 3,9 % i et land, men fra 6,0 % til 20,9 % i et andet. Også medlemsstaternes udgangspunkt var forskelligt med hensyn til den sociale situation. I 2008 androg andelen af borgere med risiko for fattigdom mellem 9 % og 26 %. Dækningen og niveauet for støtte fra den sociale sikring varierede også i de forskellige lande og sociale grupper. Offentlighedens opfattelse af krisen afspejler disse forskelle. I juni 2009 følte flertallet, at krisen havde øget fattigdommen, men andelen af personer, som følte en dybtgående virkning, androg mellem 10 % og 69 %.

De politiske reaktioner varierer også i omfang og vægtning. Kommissionen skønner, at udgifter til ad hoc-foranstaltninger varierer fra mindre end 1 % af BNP i nogle lande til mere end 3,5 % i andre. Kommissionen forventer, at de sociale udgifter vil stige mellem 2007 og 2010, men med mindre end et procentpoint i tre lande og op til seks procentpoint eller mere i fire andre.

Medlemsstaterne har anvendt de europæiske socialfonde til at styrke støtten til arbejdsløse, til at fastholde arbejdstagere i beskæftigelse og til at hjælpe de mest sårbare med at overvinde strukturelle hindringer for deres integration på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne har gjort brug af ESF's fleksibilitet ved at tilpasse de operationelle programmer, ved at ændre dem, hvor det var nødvendigt, og har ligeledes gjort brug af de forenklinger, som Kommissionen har foreslået til forbedring af fondens effektivitet. ESF-programmerne giver også finansiel støtte til langsigtede EU-mål vedrørende social integration gennem genopretning og social samhørighed.

Krisen understreger behovet for at hjælpe borgerne på et tidspunkt, hvor budgettet er yderst stramt. Dette fremhæves i EU-dagsordenen for mere effektiv og virksom social integration og social sikring, hvor der tilstræbes adgang for alle, tilstrækkelighed og bæredygtighed, hvilket er en langfristet opgave for den åbne koordinationsmetode på det sociale område. Kortsigtede reaktioner bør være i overensstemmelse med de strukturreformer, der er nødvendige for at modernisere socialpolitikken, forebygge varig skade for økonomien og samfundet og ruste samfundet til at tage langsigtede udfordringer, såsom aldring, op.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
05.02.2010