Øget interoperabilitet skal danne grundlag for europæiske offentlige tjenester
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget et initiativ, der skal tilskynde offentlige forvaltninger i hele EU til at sikre sig det størst mulige sociale og økonomiske udbytte af informations- og kommunikationsteknologi. Meddelelsen "Interoperabilitet som forudsætning for europæiske offentlige tjenester" skal samordne indsatsen i medlemsstaternes offentlige forvaltninger og hjælpe borgere og virksomheder til at høste det fulde udbytte af EU's indre marked. Når borgerne vil udnytte fordelene ved det indre marked, er de ofte nødt til at kontakte eller endda besøge de offentlige forvaltninger i udlandet for at aflevere eller indhente de oplysninger eller dokumenter, der er nødvendige, for at de kan arbejde, studere eller rejse i EU. Virksomheder står over for en lignende situation. Derfor er det altafgørende, at forvaltningerne tilbyder effektive, formålstjenlige e-forvaltningstjenester, som beskrevet i den handlingsplan for e-forvaltning, som Kommissionen netop har vedtaget (se IP/10/1718) i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa (se IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200). Behovet for reel interoperabilitet er et vigtigt punkt på den digitale dagsorden, der er et af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien. Kommissionens meddelelse introducerer både en europæisk interoperabilitetsstrategi og en europæisk interoperabilitetsramme, der bør være en rettesnor for ikt-politikken i de offentlige forvaltninger i EU.

Maroš Šef?ovi?, næstformand i Kommissionen, udtalte: “Den Europæiske Union handler om at samarbejde om at skabe vilkår, som borgere og virksomheder kan trives under. De offentlige forvaltninger i Europa er nødt til at føre an i dette samarbejde, og samarbejdet kan ikke gennemføres uden reel, velfungerende interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger på alle niveauer.”

Hvordan skabes der europæiske offentlige tjenester?
Flere og flere borgere og virksomheder udnytter det indre markeds friheder. Men borgerne er ofte nødt til at kontakte eller endda besøge de offentlige forvaltninger i udlandet for at aflevere eller indhente de oplysninger eller dokumenter, der er nødvendige, for at de kan arbejde, studere eller rejse i EU. Det samme gælder virksomheder, der vil etablere sig i mere end én medlemsstat.

For at overvinde disse hindringer bør de offentlige forvaltninger være i stand til at udveksle de nødvendige oplysninger og samarbejde om at tilbyde offentlige tjenester på tværs af grænserne. Dette kræver interoperabilitet mellem de offentlige forvaltninger.

Mange offentlige forvaltninger i medlemsstaterne har allerede taget skridt til at forbedre interoperabiliteten på nationalt, regionalt og lokalt plan, men hvis ikke medlemsstaterne og Kommissionen handler i fællesskab, vil interoperabiliteten på EU-plan halte bagefter. Derfor har Kommissionen sammen med medlemsstaterne udarbejdet en fælles strategi og opbygget en fælles ramme.

Europæiske offentlige tjenester vil ofte være resultatet af en samling af de eksisterende offentlige tjenester, der tilbydes på forskellige niveauer af forvaltningen i medlemsstaterne. For at der kan etableres europæiske offentlige tjenester, må disse offentlige tjenester være udformet med tanke på kravet om interoperabilitet.

Interoperabilitet: en forudsætning for europæiske offentlige tjenester

I den digitale dagsorden for Europa forpligtede Kommissionen sig til at vedtage en meddelelse om en europæisk interoperabilitetsstrategi (EIS) og en europæisk interoperabilitetsramme (EIF) – to nøgleelementer i indsatsen for interoperabilitet mellem de offentlige forvaltninger.

Medlemsstaternes offentlige forvaltninger og Europa-Kommissionens tjenestegrene vil få direkte fordel af denne indsats, idet de vil opnå øget effektivitet, når der opbygges europæiske offentlige tjenester. De vil desuden være mere opmærksomme på risikoen for, at der opstår nye elektroniske barrierer, hvis de vælger at indføre offentlige tjenester, der ikke er interoperable på EU-plan. Borgere og virksomheder vil nyde godt af bedre europæiske offentlige tjenester i det daglige, når de udnytter mulighederne for at arbejde og tilbringe deres fritid i udlandet.

Både EIS og EIF understreger, at interoperabilitet har flere dimensioner: en retlig, en organisatorisk, en semantisk og en teknisk dimension. De er alle vigtige, men takket være internettet og det arbejde, der er udført af standardiseringsorganer og andre organisationer, er der allerede gjort store fremskridt på området teknisk interoperabilitet, der sikrer åbenhed, fremmer genbrug af løsninger og styrker konkurrencen.

Den europæiske interoperabilitetsstrategi vil medvirke til at målrette EU's indsats i kraft af en overordnet styring samt fælles politikker og initiativer, der kan skabe rammer for pålidelig informationsudveksling mellem offentlige forvaltninger.

Den europæiske interoperabilitetsramme baner vejen for en fælles fremgangsmåde blandt de offentlige forvaltninger i EU, idet den fastlægger ledende principper, der skal føre til et ægte samarbejde mellem forvaltningerne. Samtidig danner den grundlag for en modernisering og rationalisering af de offentlige systemer, der sætter forvaltningerne bedre i stand til at levere offentlige tjenester af høj kvalitet på en omkostningseffektiv måde.

Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til fortsat samarbejde for at sikre, at deres forskellige tiltag for at skabe interoperabilitet mellem offentlige tjenester samordnes, og at der tages hensyn til den europæiske dimension i en tidlig fase af udviklingen af offentlige tjenester, der kan komme til at indgå i europæiske offentlige tjenester i fremtiden.

For at lette dette samarbejde foreslår Europa-Kommissionen en ny begrebsmodel for europæiske offentlige tjenester. Denne model vil gøre det muligt at udpege både hindringer og drivkræfter for indførelsen af sådanne tjenester i fremtiden.