Sameksistens mellom genetisk modifiserte avlinger og konvensjonelt og økologisk landbruk
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet om sameksistens mellem genetisk modifiserte avlinger og konvensjonelt og økologisk landbruk
Rapport lagt fram av Kommisjonen 2.4.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Sameksistensen mellem genmodificerede organismer (GMO'er) og konventionel og økologisk landbrugsproduktion berører direkte forbrugernes og landbrugernes konkrete valg af individuelle præferencer og økonomiske muligheder under hensyntagen til de lovfæstede forpligtelser vedrørende mærkning af GMO'er. I overensstemmelse med direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af GMO'er, forordning (EF) nr. 1829/2003 om GM-fødevarer og foderstoffer og forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af GMO'er og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er skal GMO'er og fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, mærkes på passende vis, så brugerne kan træffe et informeret valg. Dette betyder, at produkter, der skal mærkes som GM, skal holdes adskilt fra ikke-mærkede produkter.
Eftersom miljø- og sundhedsaspekterne ved dyrkning af GM-afgrøder behandles fyldestgørende under godkendelsesproceduren for disse produkter, drejer de spørgsmål, der skal tages op i forbindelse med sameksistens, sig om tekniske adskillelsesforanstaltninger og de mulige økonomiske konsekvenser af blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder.
Ifølge artikel 26a i direktiv 2001/18/EF kan medlemsstaterne træffe passende nationale sameksistensforanstaltninger for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter. Sigtet med Kommissionens henstilling 2003/556/EF om retningslinjer for udvikling af nationale strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug er at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle nationale retlige eller andre strategier for sameksistens.
I marts 2006 vedtog Kommissionen den første rapport om gennemførelsen af nationale foranstaltninger for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug.
Rådet (landbrug) vedtog den 22. maj 2006 en række konklusioner om sameksistens, hvor det opfordrer Kommissionen til:
1) hurtigst muligt at fremlægge EF-tærskler for mærkning af frø
2) i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne at indkredse bedste praksis for tekniske adskillelsesforanstaltninger og på grundlag af denne indsats udarbejde retningslinjer for afgrødespecifikke foranstaltninger
3) at intensivere anvendelsen af COEX-NET til udveksling af oplysninger om afgrødeadskillelse og foranstaltninger vedrørende erstatningsansvar, herunder om problemer på tværs af grænserne i forbindelse med sameksistens, og drøfte mulige løsninger, hvis sådanne problemer opstår
4) sammen med medlemsstaterne at undersøge eventuelle metoder til mindskelse af potentielle problemer på tværs af grænserne i forbindelse med sameksistens
5) at undersøge bæredygtige løsninger, der er i overensstemmelse med EUlovgivningen, for områder, hvor landbrugsstrukturer og dyrkningsvilkår er af en sådan beskaffenhed, at sameksistens på bedriftsniveau for en given afgrøde er vanskelig at opnå
6) at styrke europæisk forskning inden for sameksistens med henblik på at fjerne eksisterende videnskløfter og stille eksisterende forskningsresultater til rådighed for medlemsstaterne
7) at undersøge de forskellige nationale systemer vedrørende civilt erstatningsansvar med hensyn til deres anvendelse i tilfælde af økonomiske tab som følge af, at genmodificerede organismer blandes med ikke-genmodificerede afgrøder, herunder i tilfælde, hvor det sker på tværs af grænserne. I den forbindelse opfordres Kommissionen også til at undersøge specifikke erstatnings- og forsikringsordninger i medlemsstaterne
8) fortsat sammen med medlemsstaterne at overveje, om der bør tages yderligere skridt i retning af fælles principper for sameksistens. Denne rapport indeholder en oversigt over Kommissionens aktiviteter til opfølgning af Rådets konklusioner. Den indeholder også en oversigt over gennemførelsen af nationale og regionale sameksistensforanstaltninger baseret på oplysninger fra medlemsstaterne.
Sameksistensen mellem genmodificerede organismer (GMO'er) og konventionel og økologisk landbrugsproduktion berører direkte forbrugernes og landbrugernes konkrete valg af individuelle præferencer og økonomiske muligheder under hensyntagen til de lovfæstede forpligtelser vedrørende mærkning af GMO'er. I overensstemmelse med direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af GMO'er, forordning (EF) nr. 1829/2003 om GM-fødevarer og foderstoffer og forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af GMO'er og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er skal GMO'er og fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, mærkes på passende vis, så brugerne kan træffe et informeret valg. Dette betyder, at produkter, der skal mærkes som GM, skal holdes adskilt fra ikke-mærkede produkter.
Eftersom miljø- og sundhedsaspekterne ved dyrkning af GM-afgrøder behandles fyldestgørende under godkendelsesproceduren for disse produkter, drejer de spørgsmål, der skal tages op i forbindelse med sameksistens, sig om tekniske adskillelsesforanstaltninger og de mulige økonomiske konsekvenser af blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder.
Ifølge artikel 26a i direktiv 2001/18/EF kan medlemsstaterne træffe passende nationale sameksistensforanstaltninger for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter. Sigtet med Kommissionens henstilling 2003/556/EF om retningslinjer for udvikling af nationale strategier og bedste praksis for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug er at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle nationale retlige eller andre strategier for sameksistens.
I marts 2006 vedtog Kommissionen den første rapport om gennemførelsen af nationale foranstaltninger for sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug.
Rådet (landbrug) vedtog den 22. maj 2006 en række konklusioner om sameksistens, hvor det opfordrer Kommissionen til:
1) hurtigst muligt at fremlægge EF-tærskler for mærkning af frø
2) i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne at indkredse bedste praksis for tekniske adskillelsesforanstaltninger og på grundlag af denne indsats udarbejde retningslinjer for afgrødespecifikke foranstaltninger
3) at intensivere anvendelsen af COEX-NET til udveksling af oplysninger om afgrødeadskillelse og foranstaltninger vedrørende erstatningsansvar, herunder om problemer på tværs af grænserne i forbindelse med sameksistens, og drøfte mulige løsninger, hvis sådanne problemer opstår
4) sammen med medlemsstaterne at undersøge eventuelle metoder til mindskelse af potentielle problemer på tværs af grænserne i forbindelse med sameksistens
5) at undersøge bæredygtige løsninger, der er i overensstemmelse med EUlovgivningen, for områder, hvor landbrugsstrukturer og dyrkningsvilkår er af en sådan beskaffenhed, at sameksistens på bedriftsniveau for en given afgrøde er vanskelig at opnå
6) at styrke europæisk forskning inden for sameksistens med henblik på at fjerne eksisterende videnskløfter og stille eksisterende forskningsresultater til rådighed for medlemsstaterne
7) at undersøge de forskellige nationale systemer vedrørende civilt erstatningsansvar med hensyn til deres anvendelse i tilfælde af økonomiske tab som følge af, at genmodificerede organismer blandes med ikke-genmodificerede afgrøder, herunder i tilfælde, hvor det sker på tværs af grænserne. I den forbindelse opfordres Kommissionen også til at undersøge specifikke erstatnings- og forsikringsordninger i medlemsstaterne
8) fortsat sammen med medlemsstaterne at overveje, om der bør tages yderligere skridt i retning af fælles principper for sameksistens. Denne rapport indeholder en oversigt over Kommissionens aktiviteter til opfølgning af Rådets konklusioner. Den indeholder også en oversigt over gennemførelsen af nationale og regionale sameksistensforanstaltninger baseret på oplysninger fra medlemsstaterne.