Chikungunyaudbruddet i Italien satte fokus på klimaforandringernes mulige betydning for ændring af den vektorbårne sygdomsepidemiologi i EU og på behovet for en regional indsats for overvågning af og reaktion på disse sygdomme (f.eks. West Nile-virus). Det viste navnlig med al tydelighed, at en sygdom, der aldrig tidligere har været konstateret i EU, kan sætte Fællesskabets evne til at reagere og koordinere på prøve.

Den pludselige stigning i antallet af mæslingetilfælde i en række medlemsstater viser, hvor vigtigt det er at have en koordineret strategi for at opnå og fastholde en høj vaccinationsdækning i hele Europa med henblik på at nå målet om udryddelse af mæslinger inden 2010.

Der blev iværksat kontaktopsporingsprocedurer ved flere lejligheder. Resultaterne afslørede, at skønt der hurtigt blev indført koordineringsprocedurer, bør mekanismerne styrkes, således at de berørte personer hurtigt kan opspores, samtidig med at gældende lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger overholdes. Der er stadig store problemer med at få oplysninger fra luftfartsselskaber.

En række begivenheder krævede, at man blev enige om meddelelser, der skulle udsendes til medierne, og som var rettet mod et bredt publikum. Koordineringsmøder mellem EWRS-myndighederne i medlemsstaterne viste sig især nyttige til fastlæggelse af fælles retningslinjer over for medierne. Det var imidlertid klart, at der er brug for en yderligere indsats for at udvikle en mere struktureret form for svar.

Kommissionen og medlemsstaterne tilpassede sig med hjælp fra ECDC hurtigt til det nye IHR. Den nuværende lovgivning om overførbare sygdomme er allerede blevet tilpasset og vil i 2010 blive fulgt af et forslag til en pakke af retsakter, der skal omfatte sundhedstrusler fra ikkeoverførbare sygdomme. På kort sigt vil der blive fremlagt forslag om særlige instrumenter, der skal styrke kontaktopsporing af hensyn til folkesundheden. Mekanismer til at håndtere den globale dimension af begivenheder, der indberettes uden for EU, men som har mulige konsekvenser på fællesskabsplan, blev aktiveret efter behov. Formålet var at lette og styrke styringen af disse begivenheder, idet der blev gjort status over tilgængelige ressourcer, f.eks. European Programme for Intervention Epidemiology Training (EPIET), som nu koordineres af ECDC i tæt samarbejde med WHO.

En væsentlig opgradering af EWRS' it-applikation er planlagt for at sikre overensstemmelse med de nye kommunikationsplatforme, som Kommissionen og ECDC er ved at udvikle. Navnlig vil forbindelsen med ECDC's EPIS-platform3 udgøre et godt grundlag for udveksling af epidemiologiske oplysninger om specifikke begivenheder. Kommissionens redskaber til at bistå medlemsstaterne med at udveksle data og oplysninger i krisesituationer vil hjælpe EWRS med at fungere problemfrit, når et stort antal meddelelser sendes gennem systemet.

Endelig er det nødvendigt med nogle mindre ændringer af "enkel søgning"- funktionen (begivenheders afslutning, indhold af meddelelse, syndrom/sygdom, patogen, indberetningsgrund og forekomstland). Disse vil snart blive gennemført. Den forrige rapport fastslog også behovet for disse "mindre" ændringer, men EWRS' overførselsfase forhindrede en sådan opgradering.