Om gjennomføringen av den integrerte produktpolitikk (IPP) for miljøet

Tittel

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget om situasjonen med hensyn til gjennomføringen av den integrerte produktpolitikk

Siste nytt

Rapport lagt fram av Kommisjonen 21.12.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Den 18. juni 2003 vedtog Kommissionen sin meddelelse "Integreret produktpolitik – Miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv" [1]. Den foreliggende rapport sammenfatter situationen med hensyn til gennemførelsen af denne politik. En udførlig analyse findes i det arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager rapporten.

Sigtet med begrebet integreret produktpolitik (IPP) er en sammenhængende indsats med anvendelse af de mest velegnede politiske værktøjer og inddragelse af interessenterne med henblik på at frembringe "grønnere" produkter, hvorved lavere miljøpåvirkninger kombineres med en forbedret forbrugerservice. Der opfordres i denne forbindelse til løbende at forbedre produktdesign og –fremstilling og at udbrede anvendelsen af disse blandt forbrugerne. IPP-begrebet bygger på følgende observationer:

• Produktion og anvendelse af varer og tjenesteydelser (dvs. produkter) skaber størstedelen af de negative miljøpåvirkninger. Situationen forværres på grund af, at et stadig større antal produkter forbruges i EU og resten af verden.

• Produkters miljøbelastning og –påvirkning forekommer i forskellige faser af produkternes livscyklus (i produktionskæden, i brugsfasen og ved bortskaffelse af udtjente produkter). De afhjælpende foranstaltninger må udformes således, at miljøbelastningen ikke blot flyttes til en anden livscyklusfase eller til andre geografiske områder.

• Som følge af den store variation i produkter og påvirkninger findes der ikke noget enkeltstående politisk værktøj, der kan tage højde for dem alle. Det hensigtsmæssige politiske instrument eller en kombination af instrumenter må i det enkelte tilfælde vælges og indsættes på en samordnet måde, der ofte går på tværs af forskellige politikområder (f.eks. lovgivning om produktdesign, emissionslofter, mærkning, fiskale foranstaltninger og erhvervslivets frivilligt indgåede forpligtelser osv.). For at udnytte disse instrumenter bedst muligt må en bred vifte af interessenter inddrages, herunder politiske beslutningstagere, erhvervslivet og forbrugere.

Forud for meddelelsen om IPP af 2003 er der foretaget forberedende undersøgelser i 1998, og der er udgivet en grønbog om IPP [2] i 2001. I meddelelsen blev der redegjort nærmere for formålet med IPP, og fem IPP-"principper" blev nedfældet: 1) livscyklustankegangen; 2) udnyttelse af markedsmekanismerne; 3) bred inddragelse af de berørte parter; 4) løbende forbedring af produkter; 5) samordnet anvendelse af politiske instrumenter. Det var hensigten at gennemføre IPP via tre strategiske tiltag:

• Bidrag til overordnede politiske tiltag, navnlig EU-strategien for bæredygtig udvikling [3], EU's sjette miljøhandlingsprogram [4] og de tiårige programmer for bæredygtig forbrug og produktion [5].

• Supplering af de eksisterende produktrelaterede politikker ved at tilvejebringe en ramme, hvori miljøproblemer kan anskues i lyset af produkters livscyklus.

• Styrkelse af samordning og sammenhæng mellem miljørelaterede produktpolitikinstrumenter. IPP vil i overensstemmelse hermed almindeligvis afholde sig fra konkrete tiltag for specifikke produkter [6], men snarere tilbyde en begrebsmæssig ramme samt vejledning og værktøjer for en bred vifte af politikker og aktører. I meddelelsen blev mulige indsatsområder fremhævet, og der blev stillet forslag til de væsentligste interessegruppers ansvarsområder.

Ministerrådet [7] noterede sig med tilfredshed dette initiativ og tilsluttede sig "Kommissionens hensigt om at ville tilskynde de relevante aktører til at lade deres politikker omfatte målsætninger om at nedbringe alle produkters miljøvirkninger med henblik på en kontinuerlig forbedring af produkter og tjenesteydelser …".

Efterfølgende er begrebet og IPP-værktøjer omsat i praksis på alle politiske niveauer med deltagelse fra erhvervslivet og andre interessenter i større eller mindre omfang.

1 KOM(2003) 302.
2 KOM(2001) 68.
3 En ny strategi for bæredygtig udvikling af 9. juni 2006, nr. 10117/06.
4 KOM(2001) 31.
5 Se http://www.un.org/esa/dsd/dsd_aofw_scpp/scpp_tenyearframprog.shtml.
6 Dog blev to pilotprojekter udført for at afprøve denne fremgangsmådes gyldighed og drage erfaringer med dens gennemførelse. Mobiltelefoner og havestole af tropisk træ blev udvalgt uden hensyn til omfanget af de valgte produkters miljøpåvirkninger, eller om der kan forventes en større eller mindre grad af forbedring. Se http://ec.europa.eu/environment/ipp/pilot.htm.
7 Rådets konklusioner af 12. november 2003 om en integreret produktpolitik.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
21.12.2009