Midtveisevaluering av den europeiske handlingsplanen for helse og miljø 2004-2010

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet og Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg: Midtveisevaluering av den europeiske handlingsplanen for helse og miljø 2004-2010

Status:

Siste nytt

Europaparlamentets uttalelse 04.09.08

Nærmere omtale

Bakgrunn (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)

De europæiske borgere bekymrer sig for deres miljø, sundhed og livskvalitet. Seks ud af ti europæere mener, at det er "meget" eller "ret sandsynligt", at miljøforurening vil skade deres helbred (1), og at EU ikke gør nok på dette område (2). De har også tilkendegivet, at miljøet er en drivkraft for innovation, og at miljøpolitiske foranstaltninger i højere grad er til fremme for udviklingen end til hinder for økonomiske fremskridt (3).

Som reaktion herpå vedtog Kommissionen i juni 2003 en europæisk strategi for miljø og sundhed (4). Endemålet med strategien var at reducere antallet af sygdomstilfælde, der skyldes miljøfaktorer i EU, afdække og forebygge nye sundhedstrusler, der skyldes miljøfaktorer, og styrke EU's politiske beslutningsproces på dette område. Strategien blev fulgt op af Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 (5), hvor det understreges, at det er nødvendigt at opbygge et godt informationsgrundlag, herunder etablering af en samordnet tilgang til bioovervågning af mennesker (human biomonitering), og styrke forskningen i miljø og sundhed, så miljøets konsekvenser for sundheden kan vurderes mere effektivt. De andre EU-institutioner tilsluttede sig både strategien og handlingsplanen (6).

Også i Europas vision for fremtiden i den fornyede Strategi for bæredygtig udvikling, som Rådet vedtog i juni (7), fastslås det klart, at miljøets betydning for folkesundheden tillægges stor vægt. Takket være de nuværende og kommende besparelser i sundhedssektoren, som en effektiv indsats på dette område resulterer i, kan vi også lettere nærme os Lissabondagsordenens mål. For tiden er 30 millioner ramt af astma i Europa (8), og sundhedsudgifterne hertil beløber sig til ca. 17,7 mia. € pr. år (9).

De hidtidige erfaringer med integrering af sundheds- og miljøaspekterne kan endvidere ses som et eksempel på effektivt tværsektorielt arbejde hen imod den "integration af sundhedsaspektet i alle politikker, som var et prioriteret mål for det finske formandskab, og som Kommissionen fulgte op i EU's sundhedsstrategi.

Formålet med denne meddelelse er at evaluere og gøre rede for de fremskridt, der er gjort med handlingsplanen, at give en kortfattet beskrivelse af udviklingen på de områder, der henvises til i handlingsplanen, f.eks. kemikalier, luft, vand og støj, og at pege på områder, som bør vises særlig opmærksomhed i fremtiden.

1 Særudgave af Eurobarometer 238 (2006) om risikospørgsmål
2 Eurobarometer 217 fra 2005.
3 Eurobarometer 215 fra 2005.
4 KOM(2003) 338.
5 KOM(2004) 416.
6 Rådets konklusioner om strategien, Europa-Parlamentets beslutninger om strategien og handlingsplanen, Det Europæiske Økonomiske Udvalgs udtalelse om handlingsplanen. Det nederlandske og luxembourgske formandskab i henholdsvis december 2004 og juni 2005.
7 http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/06/st10/st10917.en06.pdf
8 GINA Global Initiative for Asthma. The Global Burden of Asthma Report, 2004.
9 The European Lung White Book: The First Comprehensive Survey on Respiratory Health in Europe
2003.

Europaparlamentets komiteinnstilling: begrunnelse (dansk utgave)

Den 23. februar 2005 vedtog Europa-Parlamentet med overvældende flertal (576 for og 48 imod) en beslutning om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010.

Det var en beslutning præget af en mildest talt kritisk tone over for Europa-Kommissionen, hvilket skyldtes en enkel kendsgerning, nemlig at en handlingsplan grundlæggende ikke kan have mere forskning og mere information som sit eneste mål.

Parlamentets plenarforsamling vurderede i overensstemmelse med ordførerens holdning, at Kommissionens primære målsætning for "første fase" 2004-2010, dvs. en forbedring af kendskabet til miljøforurenings negative sundhedsvirkninger, var ganske prisværdig, men åbenlyst utilstrækkelig. Denne vurdering skyldtes ikke mindst, at flere og flere dokumentsamlinger, undersøgelser, sammenfatninger og videnskabelige arbejder oftest påviser en sammenhæng mellem eksponering for miljøfaktorer og de fire prioriterede sygdomme i denne meddelelse, nemlig astma og allergi hos børn, neurologiske udviklingsforstyrrelser, kræftsygdomme og hormonforstyrrelser.

Tilfældigvis blev denne handlingsplan fremlagt nogle få måneder efter den ambitiøse erklæring fra 52 europæiske miljø- og sundhedsministre under WHO's konference i Budapest i juni 2004. Dertil kommer, at der i visse medlemsstater (bl.a. Benelux, Frankrig og i visse tyske delstater) allerede er iværksat handlingsplaner (ofte med klare og konkrete resultatorienterede mål), hvorfor det er let at forstå Europa-Parlamentets forbeholdenhed.

Parlamentet ønskede på sin side at give denne handlingsplan reel slagkraft og fremsatte flere anbefalinger hovedsageligt vedrørende:

1. forsigtighedsprincippet - som middel til politisk handling - for det må konstateres, at dette sikkerhedsprincip ofte nævnes, men sjældent anvendes på EU-plan;

2. indførelsen af et bioovervågningssystem i Unionen med henblik på at lette vurderingen af forbindelsen mellem forureningskilder og negative sundhedsvirkninger;

3. bekæmpelse af forurening i hjemmet, særlig tobaksrygning, som af Kommissionen indplaceres som kræftårsag nr. 1, og endvidere den udtrykkelige anmodning til Kommissionen om at udarbejde en grønbog om luftkvaliteten indendørs;

4. en finansiering, der står mål med udfordringerne, som led i det syvende rammeprogram for forskning (et beløb på over 300 mio. euro er blevet nævnt) med ønsket om en koordination heraf med folkesundhedsprogrammet (2003-2008).

Tre år senere er de fleste af disse prioriteter fortsat aktuelle.

Og det af gode grunde, for Kommissionen holdt sig til sin egen dagsorden og ønskede først og fremmest at opnå resultater der, hvor den havde fastsat sine prioriteter, hovedsagligt i forhold til en forbedring af informationskæden på miljø- og sundhedsområdet, integrering og udbygning af europæisk forskning på området og samarbejde med internationale specialorganisationer som WHO.

Ordføreren noterer sig imidlertid med tilfredshed, at der blev finansieret over 38 projekter om miljø og sundhed under det sjette rammeprogram for forskning, et beløb anslået til i alt over 200 mio. euro.

Den vanskelige kunst at evaluere en handlingsplan, der ikke er sit navn værdig

Blandt de 13 foranstaltninger, som Kommissionen oprindelig planlagde, indeholdt kun fire specifikke tiltag:
- Foranstaltning 10: Fremme uddannelsen af fagfolk og forbedre den organisatoriske kapacitet inden for miljø og sundhed.
- Foranstaltning 11: Koordinere igangværende risikobegrænsende foranstaltninger og sætte fokus på de højest prioriterede sygdomme.
- Foranstaltning 12: Forbedre luftkvaliteten i bygninger.
- Foranstaltning 13: Følge udviklingen inden for elektromagnetiske felter.

Ordføreren gav allerede i 2005 udtryk for sin tilfredshed med Kommissionens hensigtsmæssige måde at gribe problematikken med passiv rygning an på som led i foranstaltning 12.

Hvad resten angår og i betragtning af den manglende præcisering af de trufne foranstaltninger har denne midtvejsvurdering mest form af spørgsmål, mens ordføreren har specifikke bemærkninger til foranstaltning 12 og 13.

Findes der på EU-plan foranstaltninger, som tager sigte på at fremme uddannelsen i miljømedicin og lette anerkendelsen af eksamensbeviser på dette fagområde? For så vidt som hormonforstyrrende stoffer ikke er omfattet af godkendelsesproceduren under REACH, hvilke foranstaltninger har Kommissionen da truffet - ud over et pilotprojekt - for at sikre en reel overvågning af disse stoffer?

Af hensyn til evalueringens objektivitet anerkender vi naturligvis, at EU i løbet af disse tre og et halvt år har opnået visse konkrete resultater inden for bekæmpelsen af de forskellige forureningsformer, bl.a. kontrollen med over 10.000 kemikalier gennem REACH-forordningen, den nye lovgivning om luftkvalitet og den strategiske lovgivningspakke om pesticider.

Det må dog objektivt konstateres, at EU-politikken i samme tidsrum har været kendetegnet af manglen på en overordnet forebyggelsesstrategi og den manglende anvendelse af forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet: hverken nultolerance eller nul anvendelse
Ordføreren konstaterer med beklagelse, at selve forsigtighedsprincippet ofte nævnes, indimellem misbruges, men næsten aldrig anvendes, selvom det har været nedfældet i EU-traktatens artikel 174, stk. 2, siden 1992.

Med undtagelse af Rådets og Parlamentets velkendte forbud mod seks typer ftalater i legetøj til børn indført i juni 2005 har forsigtighedsprincippet ikke været anvendt i nyere fællesskabslovgivning. Desuden krævede det en homerisk kamp på over ti år at nå frem til et endeligt forbud mod disse CMR-stoffer til denne specifikke brug.

Ordføreren spørger derfor sig selv, om det er relevant at have kriterier for anvendelse af forsigtighedsprincippet, der er så strenge som de i Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 anførte. Fra kravet om risikoanalyse og risikostyring til undersøgelse af diverse mulige foranstaltninger, fastlæggelse af graden af videnskabelig usikkerhed på hvert stadium og udarbejdelse af en costbenefitanalyse synes alt sammen at være gjort for at gøre forsigtighedsprincippet uanvendeligt gennem en uendelig, kompleks og hierarkisk procedure.

Dette får ordføreren til i beslutningens punkt 7 at foreslå, at der for at holde liv i forsigtighedsprincippet gennemføres en gennemgribende revision af meddelelsen af 2. februar 2000. Forslaget støtter sig i øvrigt på De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, hvor betydningen og omfanget af dette princip i fællesskabsretten gentagne gange er blevet præciseret og nu betragtes som en del af grundlaget for Fællesskabets miljøbeskyttelses- og sundhedspolitik .

Forurening på opholdssteder: en særlig lumsk sundhedstrussel
Over for denne sundhedstrussel, som kun få mennesker kan beskytte sig mod, eftersom vi i gennemsnit tilbringer 90 % af tiden indendørs (vuggestue, skole, kontor, hus, industriområde osv.), har Kommissionen ikke siddet "med hænderne i skødet".

Den har styrket indsatsen og bl.a. nedsat en arbejdsgruppe, hvor erhvervslivet og forbruger- og miljøorganisationer mødes, og finansieret mindst 17 EU-projekter på områder så forskellige som overvågning af luftkvaliteten inden- og udendørs og undersøgelse af byggematerialer som forureningskilde.

Ordføreren minder imidlertid om, at disse initiativer ikke svarer til en overordnet integreret politik for indendørs luftkvalitet.

I forbindelse med et foredrag af en ekspert ved London School of Hygiene blev ordføreren i øvrigt meget overrasket over at erfare, at i eksempelvis Prag er indeluften i beboelserne mere forurenet end den lette brise udenfor, som Kunderas forelskede par indånder. Kommissionen burde derfor føle sig inspireret til at udarbejde en grønbog om den specifikke problematik omkring forurening i hjemmet, hvilket Europa-Parlamentet allerede anmodede om i punkt 21 i sin beslutning om handlingsplanen, som det vedtog den 21. februar 2005.

Det synes rent faktisk at haste med, at EU får en egentlig strategi på området, som vil gøre det muligt at fastsætte retningslinjer for medlemsstaterne og i sidste ende beskytte de borgere, der er udsat for forskellige biologiske og kemiske forureningskilder, om det måtte være i vuggestuen eller på kontoret.

Ordføreren minder i øvrigt om, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis de europæiske myndigheder sammen vurderer de totale omkostninger, der er forbundet med indendørs forurening, i forhold til medicinudgifter, uarbejdsdygtighed og ganske enkelt omkostninger til sanering af forurenede boliger.

Den nye trussel fra elektromagnetiske felter
Da Parlamentet sidste gang i 1999 tog dette spørgsmål op , havde trådløse lokale højhastighedsnet som Wifi eller Wimax knap gjort deres entré på det europæiske marked. Desuden var de europæiske husholdninger endnu ikke fuldstændig tilplastret med elektroniske apparater og forskellige trådløse telefonsystemer.

Som det indimellem er tilfældet, kan den tekniske udvikling, når den er dårligt styret, ligeledes udgøre sundhedsrisici. Det er lige præcis det, der er sket med elektromagnetiske bølger, hvor eksponeringsgrænserne for offentligheden stammer tilbage fra 1999 og således ikke er fulgt med den teknologiske udvikling.

Ordføreren ved med sikkerhed, at radiostråler har været genstand for omstridte debatter i mere end 20 år, og at der i dag fortsat er en vis grad af videnskabelig usikkerhed. Ordføreren mener imidlertid, at det er vigtig at tage højde for det mest omfattende dokument til dato, nemlig rapporten BioInitiative, der er udarbejdet af anerkendte amerikanske og europæiske forskere, som sammenholder resultaterne af over 1.500 undersøgelser om elektromagnetiske felters virkninger på menneskers sundhed. Et dokument, som i sin konklusion fremhæver, at konstant eller for høj eksponering for elektromagnetiske bølger kan medføre risiko for kræft (særligt leukæmi hos børn), Alzheimers sygdom, nervelidelser og søvnproblemer.

Det var på baggrund af denne undersøgelse, at Det Europæiske Miljøagentur i september 2007 anbefalede de 27 medlemsstater at træffe foranstaltninger til bedre beskyttelse af befolkningen. Ordføreren tilslutter sig denne opfordring og mener, at EU på sundheds- og miljøområdet bør gøre mere og gør det bedre!

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
11.06.2007
Annen informasjon

EØS



EFTA/EØS-flagg