Vytenis Andriukaitis, der er kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, udtaler: "Vi bruger kun 3 % af sundhedsbudgetterne på sygdomsforebyggelse, mod hele 80 % på sygdomsbehandling, og dette forslår slet ikke. Der er behov for bedre adgang til primære sundhedsydelser, således at skadestuen ikke er borgernes første kontakt med sundhedssystemet. Og vi er nødt til at indarbejde sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i alle politikområder for at forbedre folkesundheden og lette presset på sundhedssystemerne. Dette er blot et par af de diagnoser, som vi stiller i rapporten om sundhedstilstanden i EU i 2017. Ved at tilvejebringe omfattende data og viden vil vi støtte de nationale sundhedsmyndigheder i at løfte udfordringerne og træffe de rette politiske og investeringsmæssige valg. Jeg håber, at de vil benytte sig af dette."

Manglen på en kontekstbunden og omfattende analyse har længe været fremhævet som en væsentlig hindring for beslutningstagerne på det sundhedspolitiske område. For at slå bro over denne videnskløft har Kommissionen i denne måned afsluttet den første toårige runde om sundhedstilstanden i EU.

Hovedkonklusioner

De landespecifikke sundhedsprofiler er blevet udarbejdet i samarbejde med OECD og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og ‑politikker. I den ledsagende rapport har man fundet frem til fem tværgående konklusioner:

• Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse vil bane vej for et mere effektivt og ydedygtigt sundhedssystem. Foruden den manglende balance i investeringerne i sygdomsforebyggelse skal der også tages fat på de sociale uligheder, som kommer til udtryk ved forskelle i kræftscreening og fysisk aktivitet mellem personer med høj og lav indkomst og uddannelse.

• Solide primære sundhedsydelser er effektive, når det drejer sig om at vise patienterne vej gennem sundhedssystemet, og bidrager til, at ressourcespild undgås. 27 % af patienterne opsøger skadestuen, fordi de primære sundhedsydelser er utilstrækkelige. Kun i 14 EU-lande kræves der henvisning fra en almenpraktiserende læge for at kunne få en konsultation hos en speciallæge, mens der i 9 andre lande er indført finansielle incitamenter til sådanne henvisninger.

• Et helhedsorienteret sundhedssystem sikrer, at patienten modtager sundhedspleje på en sammenhængende vis. Herved undgår man den situation, vi i øjeblikket er vidne til i næsten alle EU-lande, hvor sundhedsydelserne er fragmenterede, og patienten selv må finde vej igennem en sand labyrint af sundhedsfaciliteter.

• Ved at anlægge en proaktiv tilgang til planlægning og fremskrivning vedrørende arbejdsstyrken i sundhedssektoren gøres sundhedssystemerne mere modstandsdygtige over for udviklingen fremover. 18 millioner fagfolk er ansat i sundhedssektoren i EU, og frem til 2025 vil der blive skabt yderligere 1,8 millioner arbejdspladser. Sundhedsmyndighederne er nødt til at forberede arbejdsstyrken på de forandringer, der er i vente: En aldrende befolkning og multimorbiditet (flere sideløbende sygdomme) samt behovet for forsvarlige ansættelsespolitikker, nye færdigheder og teknisk innovation.

• Patienterne bør stå i centrum ved næste generation af forbedrede sundhedsdata til udvikling af politikker og praksisser. Den digitale omstilling af sundheds- og plejesektoren medvirker til at gengive de faktiske resultater og erfaringer, som har betydning for patienterne, og heri ligger et stort potentiale for at styrke sundhedssystemernes effektivitet.

De næste skridt

Når rapporterne er blevet fremlagt for sundhedsmyndighederne i samtlige EU-lande, kan de nationale myndigheder drøfte disse nærmere med eksperter fra OECD og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og ‑politikker. Den frivillige udveksling kan finde sted fra begyndelsen af 2018 og vil hjælpe ministerierne til at få en bedre forståelse af de vigtigste udfordringer og udarbejde passende politiske løsninger herpå.

Yderligere oplysninger:

•De 28 landespecifikke sundhedsprofiler, den ledsagende rapport og øvrig baggrundsinformation kan tilgås her.
• Følg os på Twitter: @V_Andriukaitis @EU_Health.