Håndhevelse av EU-regelverket om immaterialrett

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosial komite og Regionsutvalget: Bedre håndhevelse immaterialrett i det indre marked

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 11.9.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

De intellektuelle ejendomsrettigheder er i vores nuværende videnbaserede samfund en meget vigtig driftskapital, der tilskynder til innovation og kreativitet, fordi de sikrer en rimelig forrentning af investeringerne. De intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en stadig større rolle, idet de bidrager til den økonomiske vækst ved at beskytte opfindere, designere og kunstnere og giver dem mulighed for at drage fordel af deres værkers kommercielle værdi. Dette resulterer i en værdifuld cyklus af erhvervsudvikling, viden og løbende innovation. Desuden kan især varemærker have en gavnlig virkning i forhold til forbrugere, idet de i mange tilfælde er ensbetydende med kvalitet og en garanti for, at de varer eller ydelser, som de køber, er lovlige, sikre og pålidelige.

EU er hjemsted for nogle af verdens største og mest succesfulde virksomheder, der betragter de intellektuelle ejendomsrettigheder som nogle af deres mest værdifulde kommercielle aktiver. I det indre marked er de intellektuelle ejendomsrettigheder imidlertid lige så vigtige for de små og mellemstore virksomheder, der anvender dem til at beskytte deres immaterielle aktiver og til at få adgang til start- og venturekapital. Det er vigtigt, at Den Europæiske Union fortsat støtter disse mekanismer ved at sikre en høj standard af intellektuel ejendomsret, der beskytter og skaber muligheder for europæisk kreativitet og talent.

De intellektuelle ejendomsrettigheders stigende værdi er en indikator for succes. Det gør imidlertid også de pågældende varer mere attraktive for producenter af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, der ofte er velfinansierede og i stigende grad velorganiserede og dygtige erhvervsdrivende, som opererer i industriel målestok. Disse falsknere anvender til fulde alle teknologiske og kommercielle muligheder og gør brug af moderne forretningsprincipper til at kontrollere produktion, distribution og salg af ulovlige varer på tværs af grænser og kontinenter. Blandt andet internettet bliver brugt til at drive en verdensomspændende handel med ulovlige varer, hvilket hæmmer innovation og truer beskæftigelsen.

I Europa har varemærkeforfalskning og piratkopiering en både dramatisk og ødelæggende virkning på erhvervslivet, og denne praksis kan potentielt blive endnu mere problematisk som følge af den seneste økonomiske tilbagegang og det stadig større udvalg af kopivarer. Mens det traditionelt er gået ud over luksusvarer, mode, musik og filmprodukter, rammer varemærkeforfalskning og piratkopiering i dag en langt bredere vifte af masseproducerede varer, f.eks. fødevarer, kosmetik, hygiejneprodukter, reservedele til biler, legetøj og forskellige typer teknisk eller elektronisk udstyr. Dette har medført en risiko for EUborgernes sundhed og sikkerhed. Særlig stigningen i mængden af forfalskede medicinalvarer vækker bekymring. Kommissionen har indført en række retlige bestemmelser inden for det indre marked, der giver mulighed for at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder på rimelig og effektiv vis og på en måde, der står i forhold til formålet. En af hjørnestenene på dette område er direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette direktiv har resulteret i en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til civilretlige foranstaltninger til håndhævelse af alle intellektuelle ejendomsrettigheder, og Rådet behandler i øjeblikket et forslag vedrørende strafferetlige sanktioner.

EU's toldforordning, der giver mulighed for at tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, er en anden hjørnesten i dette lovkompleks. Kommissionen foretager i øjeblikket en høring af medlemsstater og berørte parter om, hvorledes denne forordning kan forbedres.

De grundlæggende retlige rammer er således på plads, og Kommissionen foreslår derfor at supplere disse bestemmelser med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger i tråd med Rådets resolution af 25. september 2008 om en omfattende europæisk handlingsplan til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.

Det er i denne henseende meget vigtigt at give den nødvendige støtte til små og mellemstore virksomheder. Det bekræftes således i en undersøgelse, foretaget på vegne af Kommissionen i 2007, at krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder medfører alvorlige problemer for Europas små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har de nødvendige ressourcer eller finansielle midler til at retsforfølge de ansvarlige8. Kommissionen har derfor sat fokus på at øge støtten på dette område, hvilket er i overensstemmelse med den store betydning, der tillægges de intellektuelle ejendomsrettigheder og videnforvaltning efter relanceringen af Lissabon-strategien i 2005. I april 2009 fremkom den rådgivende ekspertgruppe, som Kommissionen havde nedsat, med en endelig rapport indeholdende en række anbefalinger om den støtte, der bør gives små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har i overensstemmelse med rapportens konklusioner løbende gennemført en række beslægtede projekter med henblik på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gennemføre deres innovationsstrategier og forretningsplaner.

Kommissionen har på globalt plan udviklet en langsigtet strategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande. Der er inden for rammerne af denne strategi opstillet en liste over "prioriterede lande", der løbende føres ajour. Af andre større initiativer kan nævnes forhandlingerne om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) og en fælles handlingsplan for EU og Kina om øget toldsamarbejde med henblik på beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hertil kommer, at Kommissionen har lanceret en Kina-helpdesk om intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder. De små og mellemstore virksomheder har således adgang til de værktøjer, som er nødvendige for at udvikle deres intellektuelle ejendomsrettigheder og forvalte de hermed forbundne risici.

Det er ligeledes vigtigt at styrke offentlig-private partnerskaber. I maj 2008 blev der afholdt en konference på højt plan om varemærkeforfalskning og piratkopiering sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet med henblik på at lancere en bæredygtig EU-strategi med større inddragelse af de berørte parter. Konferencen blev efterfulgt af Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for industriel ejendomsret og vedtagelsen af Rådets resolution om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering . Rådets konklusioner bekræftede behovet for en bedre og mere effektiv håndhævelse af de intellektuelle rettigheder i det indre marked ved at supplerede lovgivningen med en række ikke-forskriftsmæssige foranstaltninger. Rådet opfordrede ligeledes Kommissionen til fortsat at sætte fokus på grænsekontrollen i form af en toldplan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning for perioden 2009-2012. Denne plan er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
11.09.2009
Annen informasjon