"Med disse forslag vil vi sikre Schengens fremtid. Vi er nødt til at sikre en sund forvaltning af Schengensamarbejdet med afsæt i klare og gennemsigtige regler for at få systemet til at fungere mere effektivt. Forslagene går ud på at indføre et europæisk beslutningstagningssystem, der kan styrke tilliden mellem medlemsstaterne og gøre Schengenområdet bedre rustet til at klare fremtidige udfordringer og uforudsete begivenheder. Når vi styrker den europæiske dimension, er det for at værne om noget af det mest værdifulde, EU har givet os, nemlig borgernes frie bevægelighed", sagde EU's kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström.

I et område uden indre grænser har enhver trussel mod en enkelt del af dette område direkte konsekvenser for hele Schengenområdet og for hele EU. Det nuværende system, der er baseret på mellemstatslig peer-review med mulighed for, at der på nationalt plan træffes individuelle beslutninger om ekstraordinær genindførelse af kontrol ved indre grænser, har vist sig at være ineffektivt, når det drejer sig om at styrke den gensidige tillid mellem landene i Schengenområdet og værne om retten til at bevæge sig frit inden for et område uden grænsekontrol. Der må gøres mere for at styrke forvaltningen af dette fælles område og yde effektiv støtte til medlemsstater, der stilles over for en kritisk situation.

Sammen med en forklarende meddelelse har Kommissionen derfor vedtaget to lovgivningsforslag, der tager sigte på : 1) at styrke forvaltningen af Schengenområdet og 2) at få indført en europæisk beslutningsmekanisme med henblik på at beskytte den fælles interesse.

1) Styrkelse af forvaltningen af Schengenområdet

De redskaber, vi i dag har til at overvåge området og sætte ind over for svagheder, er ikke tilstrækkelige. De forslag, vi har fremlagt i dag – der er baseret på den reviderede Schengen-evalueringsmekanisme, som Kommissionen foreslog i november 2010 (IP/11/1493) – tager sigte på at erstatte den nuværende mellemstatslige peer-review med en EU-baseret Schengenforvaltning. Der bliver tale om, at inspektionshold bestående af eksperter fra andre medlemsstater og Frontex under ledelse af Kommissionen kan aflægge varslede og uvarslede besøg i en given medlemsstat for at kontrollere Schengenreglernes anvendelse.

Efter hvert besøg skal der udarbejdes en rapport, hvori der peges på alle eventuelle mangler, med klare forslag til, hvordan der kan rettes op på dem, og hvornår det skal være sket. Den pågældende medlemsstat vil så skulle følge op med en handlingsplan for, hvordan den agter at efterkomme disse henstillinger.

En anden vigtig nyskabelse er et "Schengen-sundhedstjek", som skal finde sted to gange om året med en debat i Rådet og Europa-Parlamentet om, hvordan Schengenområdet fungerer, på grundlag af en oversigt fra Europa-Kommissionen.

2) En EU-baseret beslutningsmekanisme for at værne om det fælles gode

Under de nuværende regler, som giver mulighed for at rejse uden pas i 25 europæiske lande, har de nationale myndigheder mulighed for ekstraordinært og midlertidigt at genindføre grænsekontrol i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller interne sikkerhed. Det er imidlertid Kommissionens overbevisning, at eftersom sådanne foranstaltninger har indvirkning på hele Schengenområdet, bør muligheden for at genindføre kontrol ved de indre grænser håndteres på europæisk plan på en gennemsigtig, konsekvent og effektiv måde.

De forslag, vi i dag har fremlagt, vil sikre, at der er en samordnet EU-tilgang til beskyttelse af hele Schengenområdets funktion og integritet. Under den nye ordning skal beslutninger om genindførelse af kontrol ved indre grænser i forbindelse med forudsigelige begivenheder (som f.eks. en vigtig sportsbegivenhed eller et større politisk arrangement) træffes på europæisk plan efter forslag fra Europa-Kommissionen baseret på et "kvalificeret flertal" blandt medlemsstaternes eksperter. Sådanne beslutninger vil kunne træffes med de samme begrundelser som i dag, nemlig at foranstaltningen er nødvendig for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller interne sikkerhed. Som hovedregel vil der da kunne blive mulighed for kontrol ved nærmere fastsatte grænser i 30 dage, med mulighed for forlængelse.

Medlemsstaterne vil fortsat ensidigt kunne genindføre kontrol i uforudsete krisesituationer, som kræver hurtig handling, men kun i højst fem dage, og denne periode kan kun forlænges ved beslutning truffet på EU-plan.

I tilfælde af alvorlige mangler ved anvendelsen af Schengenreglerne, f.eks. hvis en medlemsstat ikke beskytter en del af EU's ydre grænse tilstrækkeligt, kan der iværksættes støtteforanstaltninger, bl.a. teknisk og økonomisk støtte fra Kommissionen, medlemsstaterne, FRONTEX og andre agenturer som Europol eller Den Europæiske Asylstøttemyndighed (EASO). Og hvis de alvorlige mangler til trods herfor varer ved, kan der træffes beslutning om at tillade midlertidig genindførelse af kontrol ved indre grænser. Der er tale om en foranstaltning, der iværksættes som en sidste udvej, og beslutningen herom træffes på EU-plan, således at man undgår ensidige beslutninger truffet af enkelte medlemsstater og i stedet følger en fælles tilgang til beskyttelse af vore fælles interesser.

De nye forslag respekterer i fuldt omfang EU-borgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed. Kommissionen vil underrette Europa-Parlamentet om udfaldet af de inspektionsbesøg, der foretages inden for rammerne af Schengen-evalueringsmekanismen, og om ethvert skridt, der tages, som kan føre til genindførelse af grænsekontrol.

De initiativer, der blev vedtaget i dag, omfatter:

• En meddelelse ("Forvaltning af Schengensamarbejdet – styrkelse af området uden kontrol ved de indre grænser")

• Et forslag om at styrke Schengen-evalueringsmekanismen (revision af det forslag, der blev fremsat sidste år, se IP/10/1493)

• Et forslag om indførelse af en mekanisme for samordnet genindførelse af kontrol ved indre grænser under ekstraordinære omstændigheder (og ændring af Schengen-grænsekodeksen).

Disse forslag skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagning).