EU-strategi for energisystemintegrasjon

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Fremme av en klimanøytral økonomi: en EU-strategi for energisystemintegrasjon

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Powering a climate-neutral economy: An EU Strategy for Energy System Integration

Siste nytt

Dansk departementsnotat offentliggjort 7.9.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 8.7.2020)

Styrkelse af en klimaneutral økonomi: Kommissionen fastlægger planer for fremtidens energisystem og ren brint

For at blive klimaneutral inden 2050 skal Europa omlægge sit energisystem, hvorfra 75 % af EU's drivhusgasemissioner stammer. EU's strategier for energisystemintegration og brint, der blev vedtaget i dag, vil bane vejen for en mere effektiv og sammenkoblet energisektor styret af det dobbelte mål om en renere planet og en stærkere økonomi.

De to strategier udgør en ny ren energiinvesteringsdagsorden i overensstemmelse med Kommissionens genopretningsinstrument NextGenerationEU og den europæiske grønne pagt. De planlagte investeringer har det potentiale, at de stimulerer økonomiens genopretning efter coronviruskrisen. De vil skabe europæiske job og styrke vores lederskab og konkurrenceevne inden for strategiske industrier, som er afgørende for Europas modstandskraft.

Energisystemintegration

EU's strategi for energisystemintegration vil sikre rammerne for den grønne energiomstilling. Den nuværende model, hvor energiforbrug inden for transport, industri, gas og bygninger sker i "siloer", hver med separate værdikæder, regler, infrastruktur, planlægning og drift, er ikke egnet til at sikre klimaneutralitet inden 2050 på en omkostningseffektiv måde. De skiftende omkostninger for innovative løsninger skal integreres, således at der tages hensyn til den måde, som vi driver vores energisystem på. Der skal skabes nye forbindelser mellem sektorerne, og teknologiske fremskridt skal udnyttes.

Energisystemintegration betyder, at systemet planlægges og drives som et hele. Det forbinder energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer. Dette sammenkoblede og fleksible system vil være mere effektivt og nedbringe omkostningerne for samfundet. Dette betyder f.eks. et system, hvor elektricitet, der anvendes som brændstof i Europas biler, vil kunne komme fra solcellepaneler på vores tage, samtidig med at vores bygninger opvarmes med varme fra en nærliggende fabrik, og at fabrikken forsynes med ren brint, som produceres fra off-shore-vindenergi.

Denne strategi har tre hovedsøjler:

  • For det første et mere "cirkulært" energisystem med energieffektivitet i centrum. I denne strategi vil der blive udpeget konkrete tiltag til anvendelsen af princippet om "energieffektivitet først" i praksis og til en mere effektiv anvendelse af lokale energikilder i vores bygninger og samfund. Der er betydeligt potentiale for genbrug af spildvarme fra industriområder, datacentre eller andre kilder og energi produceret fra bioaffald eller i spildevandsrensningsanlæg. Renoveringsbølgen vil være en vigtig del af disse reformer.
  • For det andet en større direkte elektrificering af slutbrugersektorerne. Da energisektoren har den højeste andel af vedvarende energikilder, bør vi i stigende grad anvende elektricitet, hvor det er muligt: f.eks. til varmepumper i bygninger, i elektriske køretøjer i transport eller i elektriske ovne i visse industrier. Der vil blandt de synlige resultater være et netværk på en million ladestandere til el-køretøjer sammen med udvidelsen af solenergi og vindkraft.
  • For disse sektorer, hvor elektrificeringen er vanskelig, fremmer strategien renere brændstoffer, herunder vedvarende brint og bæredygtige biobrændstoffer og biogas. Kommissionen vil foreslå et nyt klassificerings- og certificeringssystem for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer.

I denne strategi fastsættes 38 tiltag for at skabe et mere integreret energisystem. Disse omfatter revision af den eksisterende energilovgivning, økonomisk støtte, forskning og indførelse af nye teknologier og digitale værktøjer, vejledning til medlemsstaterne om skattetiltag og afvikling af subsidier til fossile brændstoffer, markedsforvaltningsreform og infrastrukturplanlægning samt bedre information til forbrugerne. I analysen af de eksisterende barrierer inden for disse områder vil der blive redegjort for vores konkrete forslag, f.eks. revisionen af TEN-E-forordningen inden slutningen af 2020 eller revisionen af energibeskatningsdirektivet og den regulerende ramme for gasmarkedet i 2021.

Strategien for brint

I et integreret energisystem kan brint bidrage til dekarboniseringen af industri, transport, elektricitetsproduktion og bygninger i hele Europa. I EU's strategi for brint behandles spørgsmålet om, hvordan potentialet kan realiseres gennem investeringer, regulering, etablering af markeder samt forskning og innovation.

Brint kan anvendes i sektorer, der ikke er egnet til elektrificering, og den kan lagre energi og derigennem afbalancere de variable vedvarende energistrømme, men dette kan kun opnås ved, at den offentlige og private sektor koordinerer deres indsats på EU-plan. Prioriteten er at udvikle vedvarende brint, der hovedsagelig er produceret ved hjælp af vind- og solenergi. På kort til mellemlang sigt er der dog brug for andre former for kulstoffattig brint for hurtigt at reducere emissionerne og støtte udviklingen af et levedygtigt marked.

Denne gradvise omstilling vil kræve en trinvis tilgang:

  • Fra 2020 til 2024 vil vi støtte installationen af elektrolyseanlæg til fremstilling af vedvarende brint på mindst 6 GW i EU og produktionen af op til en million ton vedvarende brint.
  • Fra 2025 til 2030 skal brint blive en væsentlig del af vores integrerede energisystem ved hjælp af elektrolyseanlæg til fremstilling af vedvarende brint på mindst 40 GW og produktionen af op til ti millioner ton vedvarende brint i EU.
  • Fra 2030 til 2050 bør vedvarende brintteknologier være færdigudviklet og indført i stort omfang i alle sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere.

For at gennemføre denne strategi lancerer Kommissionen i dag den europæiske alliance for ren brint med deltagelse af ledere i branchen, civilsamfundet, nationale og regionale ministre og Den Europæiske Investeringsbank. Alliancen vil opbygge en investeringspipeline for øget produktion og vil støtte efterspørgslen efter ren brint i EU.

For at målrette støtten mod de reneste tilgængelige teknologier vil Kommissionen arbejde på at indføre fælles standarder, terminologi og certificering, baseret på kulstofemissioner i hele livscyklussen, forankret i gældende klima- og energilovgivning, og som er i overensstemmelse med EU-klassificering af bæredygtige investeringer. Kommissionen vil foreslå politiske og regulerende tiltag for at skabe investorsikkerhed, lette anvendelsen af brint, fremme den nødvendige infrastruktur og de nødvendige logistiknetværk, tilpasse planlægningsværktøjerne for infrastruktur og støtte investeringer, især gennem genopretningsinstrumentet NextGenerationEU.

Citater fra medlemmer af kommissærkollegiet

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler: "De strategier, som vi har vedtaget i dag, vil styrke den europæiske grønne pagt og den grønne genopretning og tydeligt lede os i den rigtige retning, så vi kan opfylde målet om dekarbonisering af vores økonomi inden 2050. Den nye brintøkonomi kan være en vækstmotor til at overvinde den økonomiske skade, som covid-19 har forårsaget. Ved at udvikle og indføre en ren værdikæde for brint vil Europa blive en global leder og opretholde sit lederskab inden for ren teknologi."

Energikommissær Kadri Simson udtaler: "Med 75 % af drivhusgasemissionerne, som stammer fra energi, har vi brug for et paradigmeskifte for at opfylde 2030- og 2050-målene. EU's energisystem skal blive bedre integreret, mere fleksibel og i stand til at kunne tilpasse sig de reneste og mest omkostningseffektive løsninger. Brint vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse, idet faldende priser for vedvarende energi og fortsat innovation gør det til en brugbar løsning for en klimaneutral økonomi."

Kommissær for det indre marked, Thierry Breton, udtaler: "Den europæiske alliance for ren brint, der blev lanceret i dag, vil kanalisere investeringer over i brintproduktion. Den vil udvikle en pipeline af konkrete projekter til at støtte dekarboniseringsindsatsen i europæiske energiintensive industrier som f.eks. inden for stål og kemikalier. Alliancen er strategisk vigtig for ambitionerne i den grønne pagt og modstandsdygtigheden i vores industri." 

Baggrund

Den europæiske grønne pagt er EU's nye vækststrategi, en køreplan for at gøre vores økonomi bæredygtig ved at vende klima- og miljøudfordringerne til muligheder på tværs af alle politikområder og gøre omstillingen inklusiv og retfærdig for alle. Det er afgørende at have et bedre integreret energisystem for at sikre overgangen til klimaneutralitet inden 2050, samtidig med at der også skabes job, sikres en retfærdig omstilling, og at innovation i EU og industrielt lederskab på globalt plan styrkes. Sektoren kan yde et vigtigt bidrag til Europas økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen som fastlagt i genopretningsinstrumentet Next Generation EU, som Kommissionen præsenterede den 27. maj 2020.

Det energisystem, som vi har i dag, bygger stadig på flere parallelle, vertikale energiværdikæder, som knytter specifikke energikilder stramt sammen med specifikke slutbrugersektorer, således at der spildes en betydelig mængde energi. Olieprodukter er f.eks. dominerende i transportsektoren og som råmaterialer i industrien. Kul og naturgas anvendes hovedsageligt til elektricitet og opvarmning. Elektricitets- og gasnet planlægges og forvaltes uafhængigt af hinanden. Markedsreglerne er også i høj grad specifikke i forskellige sektorer. Denne model med separate siloer er ikke egnet til at sikre en klimaneutral økonomi. Den er teknisk og økonomisk ineffektiv og fører til betydelige tab i form af overskudsvarme og lav energieffektivitet.

En måde, hvorpå der kan opnås sektorintegration, er at indføre vedvarende brint. Brint kan anvendes som råmateriale, brændstof eller energibærer og lager og har mange anvendelsesmuligheder på tværs af sektorerne industri, transport, energi og bygninger. Det vigtigste er, at brint ikke udleder CO2 og næsten ikke indebærer nogen luftforurening ved anvendelse. Det tilbyder derfor en løsning til at dekarbonisere industriprocesser og økonomiske sektorer, hvor det både er hastende og vanskeligt at nedbringe kulstofemissioner. Alt dette gør brint til et afgørende stof, hvis EU skal leve op til sit løfte om at nå kulstofneutralitet inden 2050, og for den globale indsats for at gennemføre Parisaftalen.

Yderligere oplysninger

Forslag om EU's strategi for integration af energisystemer

Forslag om EU's strategi for brint

Spørgsmål og svar om EU's strategi for integration af energisystemer

Spørgsmål og svar om EU's strategi for brint

Faktablad om EU's strategi for integration af energisystemer

Faktablad om EU's strategi for brint

Faktablad om den europæiske alliance for ren brint

Video om EU's energisystemintegration

Video om EU's strategi for brint

Lancering af den europæiske alliance for ren brint

 

Andre generelle link:

Den europæiske grønne pagt

Generelle oplysninger om energisystemintegration

Generelle oplysninger om brint

Websted for den europæiske alliance for ren brint

Nøkkelinformasjon

EØS



EFTA/EØS-flagg

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Olje- og energidepartementet