EU-agenda for sikkerhet for bekjempelse av terrorisme
Svensk departementsnotat offentliggjort 25.5.2016
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 20.4.2016, dansk utgave)
Den europæiske dagsorden om sikkerhed: Sådan banes vejen for en sikkerhedsunion
Kommissionen udstikker i dag kursen mod en effektiv og ægte EU-sikkerhedsunion, der bygger på dagsordenen om sikkerhed, som blev fremlagt den 28. april 2015. Det er primært medlemsstaterne, der har ansvaret for sikkerheden, men tværnationale trusler som terrorisme kan ikke bekæmpes effektivt uden en fælles europæisk tilgang. De nødvendige redskaber, infrastrukturer og rammer er ved at blive etableret på europæisk plan, så de nationale myndigheder kan samarbejde effektivt om at imødegå den fælles udfordring. Men for at opnå den fulde merværdi af en sikkerhedsunion er det helt afgørende, at rammerne anvendes til at afhjælpe operationelle mangler og fremskaffe manglende oplysninger. Det kræver gradvise ændringer i medlemsstaterne og hos disses retshåndhævende myndigheder i tæt samarbejde med EU-agenturerne.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "Terror kender ingen grænser. Det er de nationale myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed, men de er nødt til at have mulighed for at arbejde gnidningsløst sammen om at forhindre terror og opspore gerningsmændene. EU kan og skal tilvejebringe de rette rammer og redskaber, men det afgørende er, hvordan medlemsstaterne bruger dem. De retshåndhævende myndigheder i alle vores medlemsstater bør 'tænke som europæere' og 'handle som europæere', for den indre sikkerhed er et fælles ansvar."
Kommissær Dimitris Avramopoulos med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab tilføjer: "Den Europæiske Union har til formål at skaffe sine borgere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Medlemsstaternes kollektive sikkerhed afhænger af sikkerheden i den enkelte medlemsstat. Opsplitning gør os sårbare. Den udnyttes fuldt ud af terrorister og kriminelle, sådan som angrebene for nylig i flere af vores medlemsstater har vist. Vi bliver nødt til at overvinde opsplitningen og omsætte vores løfter til handling, så vi kan få skabt en ægte EU-sikkerhedsunion."
I en sikkerhedsunion bør det være en selvfølge, at politiet i én medlemsstat automatisk deler relevante oplysninger med deres kolleger i andre medlemsstater. I den meddelelse, som Kommissionen i dag har vedtaget, gøres der status over fremskridtene med tiltag inden for den europæiske dagsorden om sikkerhed. Der konstateres visse gennemførelsesmangler i kampen mod terrorisme, og der redegøres for, hvilke tiltag der er nødvendige for at afhjælpe manglerne. Meddelelsen indeholder en køreplan, som udpeger en række prioriterede områder i kampen mod terrorisme. På disse områder er vedtagelse og gennemførelse af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, sammen med yderligere tiltag nødvendige. Foranstaltningerne skal øge den fælles kapacitet til at bekæmpe terrortruslen og omfatter:
• Bekæmpelse af truslen fra tilbagevendte udenlandske terrorkrigere: De nationale myndigheder skal holde sig fuldt orienterede om de udenlandske terrorkrigeres bevægelser, både ved ind- og udrejse, og de skal dele oplysningerne med hinanden og med EU's agenturer via Schengeninformationssystemet og Europols europæiske center for terrorbekæmpelse.
• Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering: Forebyggelse af radikalisering og terrororganisationers rekruttering af europæiske borgere skal prioriteres højt. Medlemsstaterne er nødt til at sørge for, at de allerede radikaliserede gennemgår programmer for afradikalisering og forhindres i at sprede terrorpropaganda og hadefulde udtalelser, og for, at oplysninger om personer, der har høj risiko for at blive radikaliseret, udveksles proaktivt.
• Straffeforanstaltninger over for terrorister og deres støtter: Europa-Parlamentet og Rådet bør hurtigt nå til enighed om Kommissionens forslag til direktiv om bekæmpelse af terrorisme, så der kan ske en skærpet kriminalisering af terrorrelaterede handlinger, f.eks. terroristers rejseaktiviteter og finansiering, indkvartering, transport eller materiel støtte til terrorister.
• Bedre udveksling af oplysninger: Europa-Parlamentet og Rådet bør hurtigt afslutte arbejdet med den reviderede forordning om Europol og vedtage de forslag til lovgivning, som Kommissionen har fremlagt for at forbedre udvekslingen af oplysninger og interoperabiliteten mellem databaser og informationssystemer, f.eks. udvidelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) til tredjelandsstatsborgere.
• Styrkelse af det europæiske center for terrorbekæmpelse: Det europæiske center for terrorbekæmpelse bør styrkes, så det kan fungere som de retshåndhævende myndigheders efterretningsknudepunkt med hensyn til trusselsanalyser og støtte udarbejdelsen af operationelle planer for terrorbekæmpelse. Kommissionen vil fremlægge forslag til, hvordan centret kan blive en stærkere struktur med kapacitet til at udføre fælles operationel planlægning, foretage trusselsvurderinger og koordinere de retshåndhævende myndigheders efterretningsvirksomhed. Der bør allerede nu udarbejdes fælles trusselsvurderinger om terrorisme og radikalisering.
• Afskæring af terroristers adgang til våben og sprængstoffer: Medlemsstaterne bør give det høj prioritet at gennemføre handlingsplanen om skydevåben og sprængstoffer og Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage forslaget til revision af direktivet om erhvervelse og besiddelse af våben, som Kommissionen fremlagde den 18. november 2015.
• Afskæring af terroristers adgang til finansiering: Kommissionen agter at gennemføre handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering med henblik på at bistå medlemsstaterne med at afsløre og forhindre pengeoverførsler og andre aktiver og blokere terrororganisationernes indtægtskilder.
• Beskyttelse af borgere og kritisk infrastruktur: Retshåndhævelsesmyndigheder og andre centrale myndigheder er nødt til at være bedre forberedt på de sikkerhedsrisici, som skyldes kritisk infrastrukturs sårbarhed, sørge for effektiv udveksling af relevante oplysninger, træffe koordinerede forebyggende foranstaltninger på tværs af grænserne og støtte forskning i fremtidige teknologiske behov og kapacitetsbehov.
• Den udenrigspolitiske dimension: Der skal sikres større sammenhæng mellem interne og eksterne tiltag på sikkerhedsområdet. EU bør bygge videre på EU-antiterrorkoordinatorens, Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens arbejde ved at indgå terrorbekæmpelsespartnerskaber med lande ved Middelhavet.
Baggrund
Den 28. april 2015 vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden om sikkerhed. Den indeholder de vigtigste tiltag, der skal gennemføres for at sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden i Den Europæiske Union i perioden 2015-2020. Dagsordenen om sikkerhed indfrier et løfte, som Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gav i sine politiske retningslinjer, og den udgør en hovedhjørnesten i den fornyede strategi for den indre sikkerhed, som Rådet vedtog den 16. juni 2015.
Siden vedtagelsen af dagsordenen om sikkerhed er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af den. Der er sket en styrkelse på en række vigtige fokusområder med vedtagelsen i december 2015 af handlingsplanen om skydevåben og sprængstoffer og i februar 2016 af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering samt meddelelsen af 6. april 2016 om bedre og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed.
Den seneste tids begivenheder har vist, at der er behov for at styrke indsatsen og fremskynde iværksættelsen af de konkrete foranstaltninger, der omhandles i dagsordenen om sikkerhed. Efter angrebene i Bruxelles har Europa-Parlamentet, EU's justits- og indenrigsministre og Kommissionen understreget, at de er fast besluttede på at gå videre med de planlagte foranstaltninger og engagere sig endnu dybere i kampen mod terrorisme. Den meddelelse, der er vedtaget i dag – et år efter fremlæggelsen af dagsordenen om sikkerhed – gør status over fremskridtene med gennemførelsen af dagsordenen, for så vidt angår EU's bidrag til medlemsstaternes terrorbekæmpelsesindsats.
Den europæiske dagsorden om sikkerhed: Sådan banes vejen for en sikkerhedsunion
Kommissionen udstikker i dag kursen mod en effektiv og ægte EU-sikkerhedsunion, der bygger på dagsordenen om sikkerhed, som blev fremlagt den 28. april 2015. Det er primært medlemsstaterne, der har ansvaret for sikkerheden, men tværnationale trusler som terrorisme kan ikke bekæmpes effektivt uden en fælles europæisk tilgang. De nødvendige redskaber, infrastrukturer og rammer er ved at blive etableret på europæisk plan, så de nationale myndigheder kan samarbejde effektivt om at imødegå den fælles udfordring. Men for at opnå den fulde merværdi af en sikkerhedsunion er det helt afgørende, at rammerne anvendes til at afhjælpe operationelle mangler og fremskaffe manglende oplysninger. Det kræver gradvise ændringer i medlemsstaterne og hos disses retshåndhævende myndigheder i tæt samarbejde med EU-agenturerne.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "Terror kender ingen grænser. Det er de nationale myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed, men de er nødt til at have mulighed for at arbejde gnidningsløst sammen om at forhindre terror og opspore gerningsmændene. EU kan og skal tilvejebringe de rette rammer og redskaber, men det afgørende er, hvordan medlemsstaterne bruger dem. De retshåndhævende myndigheder i alle vores medlemsstater bør 'tænke som europæere' og 'handle som europæere', for den indre sikkerhed er et fælles ansvar."
Kommissær Dimitris Avramopoulos med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab tilføjer: "Den Europæiske Union har til formål at skaffe sine borgere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Medlemsstaternes kollektive sikkerhed afhænger af sikkerheden i den enkelte medlemsstat. Opsplitning gør os sårbare. Den udnyttes fuldt ud af terrorister og kriminelle, sådan som angrebene for nylig i flere af vores medlemsstater har vist. Vi bliver nødt til at overvinde opsplitningen og omsætte vores løfter til handling, så vi kan få skabt en ægte EU-sikkerhedsunion."
I en sikkerhedsunion bør det være en selvfølge, at politiet i én medlemsstat automatisk deler relevante oplysninger med deres kolleger i andre medlemsstater. I den meddelelse, som Kommissionen i dag har vedtaget, gøres der status over fremskridtene med tiltag inden for den europæiske dagsorden om sikkerhed. Der konstateres visse gennemførelsesmangler i kampen mod terrorisme, og der redegøres for, hvilke tiltag der er nødvendige for at afhjælpe manglerne. Meddelelsen indeholder en køreplan, som udpeger en række prioriterede områder i kampen mod terrorisme. På disse områder er vedtagelse og gennemførelse af de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, sammen med yderligere tiltag nødvendige. Foranstaltningerne skal øge den fælles kapacitet til at bekæmpe terrortruslen og omfatter:
• Bekæmpelse af truslen fra tilbagevendte udenlandske terrorkrigere: De nationale myndigheder skal holde sig fuldt orienterede om de udenlandske terrorkrigeres bevægelser, både ved ind- og udrejse, og de skal dele oplysningerne med hinanden og med EU's agenturer via Schengeninformationssystemet og Europols europæiske center for terrorbekæmpelse.
• Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering: Forebyggelse af radikalisering og terrororganisationers rekruttering af europæiske borgere skal prioriteres højt. Medlemsstaterne er nødt til at sørge for, at de allerede radikaliserede gennemgår programmer for afradikalisering og forhindres i at sprede terrorpropaganda og hadefulde udtalelser, og for, at oplysninger om personer, der har høj risiko for at blive radikaliseret, udveksles proaktivt.
• Straffeforanstaltninger over for terrorister og deres støtter: Europa-Parlamentet og Rådet bør hurtigt nå til enighed om Kommissionens forslag til direktiv om bekæmpelse af terrorisme, så der kan ske en skærpet kriminalisering af terrorrelaterede handlinger, f.eks. terroristers rejseaktiviteter og finansiering, indkvartering, transport eller materiel støtte til terrorister.
• Bedre udveksling af oplysninger: Europa-Parlamentet og Rådet bør hurtigt afslutte arbejdet med den reviderede forordning om Europol og vedtage de forslag til lovgivning, som Kommissionen har fremlagt for at forbedre udvekslingen af oplysninger og interoperabiliteten mellem databaser og informationssystemer, f.eks. udvidelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) til tredjelandsstatsborgere.
• Styrkelse af det europæiske center for terrorbekæmpelse: Det europæiske center for terrorbekæmpelse bør styrkes, så det kan fungere som de retshåndhævende myndigheders efterretningsknudepunkt med hensyn til trusselsanalyser og støtte udarbejdelsen af operationelle planer for terrorbekæmpelse. Kommissionen vil fremlægge forslag til, hvordan centret kan blive en stærkere struktur med kapacitet til at udføre fælles operationel planlægning, foretage trusselsvurderinger og koordinere de retshåndhævende myndigheders efterretningsvirksomhed. Der bør allerede nu udarbejdes fælles trusselsvurderinger om terrorisme og radikalisering.
• Afskæring af terroristers adgang til våben og sprængstoffer: Medlemsstaterne bør give det høj prioritet at gennemføre handlingsplanen om skydevåben og sprængstoffer og Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage forslaget til revision af direktivet om erhvervelse og besiddelse af våben, som Kommissionen fremlagde den 18. november 2015.
• Afskæring af terroristers adgang til finansiering: Kommissionen agter at gennemføre handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering med henblik på at bistå medlemsstaterne med at afsløre og forhindre pengeoverførsler og andre aktiver og blokere terrororganisationernes indtægtskilder.
• Beskyttelse af borgere og kritisk infrastruktur: Retshåndhævelsesmyndigheder og andre centrale myndigheder er nødt til at være bedre forberedt på de sikkerhedsrisici, som skyldes kritisk infrastrukturs sårbarhed, sørge for effektiv udveksling af relevante oplysninger, træffe koordinerede forebyggende foranstaltninger på tværs af grænserne og støtte forskning i fremtidige teknologiske behov og kapacitetsbehov.
• Den udenrigspolitiske dimension: Der skal sikres større sammenhæng mellem interne og eksterne tiltag på sikkerhedsområdet. EU bør bygge videre på EU-antiterrorkoordinatorens, Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens arbejde ved at indgå terrorbekæmpelsespartnerskaber med lande ved Middelhavet.
Baggrund
Den 28. april 2015 vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden om sikkerhed. Den indeholder de vigtigste tiltag, der skal gennemføres for at sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden i Den Europæiske Union i perioden 2015-2020. Dagsordenen om sikkerhed indfrier et løfte, som Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gav i sine politiske retningslinjer, og den udgør en hovedhjørnesten i den fornyede strategi for den indre sikkerhed, som Rådet vedtog den 16. juni 2015.
Siden vedtagelsen af dagsordenen om sikkerhed er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af den. Der er sket en styrkelse på en række vigtige fokusområder med vedtagelsen i december 2015 af handlingsplanen om skydevåben og sprængstoffer og i februar 2016 af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering samt meddelelsen af 6. april 2016 om bedre og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed.
Den seneste tids begivenheder har vist, at der er behov for at styrke indsatsen og fremskynde iværksættelsen af de konkrete foranstaltninger, der omhandles i dagsordenen om sikkerhed. Efter angrebene i Bruxelles har Europa-Parlamentet, EU's justits- og indenrigsministre og Kommissionen understreget, at de er fast besluttede på at gå videre med de planlagte foranstaltninger og engagere sig endnu dybere i kampen mod terrorisme. Den meddelelse, der er vedtaget i dag – et år efter fremlæggelsen af dagsordenen om sikkerhed – gør status over fremskridtene med gennemførelsen af dagsordenen, for så vidt angår EU's bidrag til medlemsstaternes terrorbekæmpelsesindsats.