En europeisk strategi for marin og maritim forskning
Meddelelse fra Kommisjonen til Rådet, Europaparlamentet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: En europeisk strategi for marin og maritim forskning. En samordnet ramme for det europeiske forskningsområdet for å understøtte bærekraftig bruk av hav og sjøer.
Rådskonklusjoner vedtatt 2.12.2008
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Havmiljøet dækker to tredjedele af vor planet og indeholder et enormt potentiale for borgernes velfærd med meget store ressourcer, som danner grundlag for mange økonomiske aktiviteter. EU's kystregioner tegner sig for omkring 40 % af EU's BNP og den maritime økonomi for 3-5 %.
På grund af den øgede globale handel og konkurrence udgør de menneskelige aktiviteter en miljøbelastning, som truer den marine økologi og bæredygtige havaktiviteter. Især den stigende efterspørgsel efter søtransport, turisme, udvikling af kystområder, fiskeri og akvakultur, sikkerhed, overvågning mv. vil kunne komme til at udgøre en alvorlig trussel for havmiljøet og biodiversiteten.
Videnskab og teknologi spiller en vigtig rolle, når det gælder om at forlige fremme af bæredygtig økonomisk vækst inden for havbaserede aktiviteter med miljøbevarelse. På et åbent globalt marked er konkurrenceevnen for avancerede økonomier som EU's baseret på kapaciteten til at skabe videnbaserede varer og tjenesteydelser med stor værditilvækst. Derfor er der behov for en FTU-indsats for at gøre sådanne varer og tjenesteydelser mere miljøeffektive og finde løsninger på, hvordan ressourcer kan udnyttes bæredygtigt. Der er i EU iværksat en lang række aktiviteter inden for havforskning og maritim forskning. Disse aktiviteter skal koordineres så effektivt som muligt.
Havrelateret viden og innovation er så kompleks, at der er behov for en integreret handlingsstrategi. Der er behov for integreret og dynamisk europæisk forskning for at løse komplekse spørgsmål og finde sammenhængende løsninger på, hvordan havenes økonomiske potentiale kan udnyttes efter en økosystembaseret model.
I den forbindelse påpegede Kommissionen i sine strategiske mål for 2005-2009, at der er: "… et særlig stort behov for en altomfattende havpolitik, som tager sigte på at udvikle en blomstrende havøkonomi på en miljømæssigt bæredygtig måde. En sådan politik bør støttes af særlig viden inden for marinevidenskabelig forskning, teknologi og innovation."
Med denne erklæring understregede Kommissionen behovet for at stræbe efter topkvalitet inden for havforskning og -teknologi i tråd med Göteborgstrategien og Lissabonstrategien. Otte år efter fremlæggelsen er forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsrum (EFR) fortsat den vigtigste ledetråd i bestræbelserne for at skabe et optimeret og effektivt europæisk forskningssystem. Det er et centralt element i EU's Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, der bygger på "videnbaseret økonomi og samfund".
I 2007 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om EFR, hvor den gjorde foreløbig status over resultaterne. Dette affødte en offentlig høring, og på baggrund heraf fremlægges der nye initiativer i 2008 for at sætte mere skub i EFR. De omfatter fem nye initiativer på specifikke EFR-områder og styrket partnerskabsforvaltning under den såkaldte Ljubljanaproces. Den foreslåede strategi for havforskning og maritim forskning er forenelig med og indgår i udviklingen af en bred EFR-politik. Den har en fundamental rolle at spille i den europæiske forskningspolitik, fordi den er et af de første forsøg på at gennemføre EFR fuldt ud inden for en forskningssektor. Denne proces blev indledt i Galway.
Som reaktion på grønbogen om en fremtidig EU-havpolitik i juni 2006 og den efterfølgende høring modtog man mange vigtige bidrag fra forskersamfund og andre aktører, hvori der blev givet udtryk for, at der var behov for at puste nyt liv i EU's havforskning og maritime forskning. Dette blev yderligere understreget af Bremenkonferencen, som det tyske formandskab arrangerede i april 2007, og af havforskersamfundets erklæring på EurOCEAN 2007-konferencen i Aberdeen i juni 2007. I Aberdeenerklæringen opfordredes Kommissionen til i 2008 at tage skridt til en integreret europæisk strategi for havforskning og maritim forskning og at opstille en langsigtet plan for overvågning af en sådan strategis gennemførelse og resultater som led i en europæisk havpolitik.
I meddelelsen om en integreret EU-havpolitik, der blev offentliggjort i oktober 2007, bekræftede Kommissionen, at et af de vigtigste mål var at skabe optimale betingelser for havsektorers og kystregioners vækst, samtidig med at målene i EU's miljølovgivning - og især målene i havstrategirammedirektivet - opfyldes.
På baggrund af havpolitikmeddelelsen blev der vedtaget en handlingsplan. Af den fremgik det, at der i samråd med medlemsstaterne og aktører skulle udarbejdes en strategi for havforskning og maritim forskning (temaet for denne meddelelse) til støtte for infrastrukturer, uddannelse, kapacitetsopbygning og en ny tværfaglig tilgang.
Formålet med strategien er at foreslå, hvordan man bedre kan integrere havforskning og marin forskning. Samtidig med, at man erkender vigtigheden af at fortsætte bestræbelserne inden for de forskellige discipliner, som havforskningen og den maritime forskning består af (f.eks. mindre forurenende og mere effektive motorer, bedre fartøjsdesign, logistisk optimale trafikstrømme, sikkerhed i forbindelse med havaktiviteter, skibsfartens image osv.), vil der i denne meddelelse blive sat fokus på, at samspillet mellem havforskning og maritim forskning skal forbedres, frem for specifikt at se på veletablerede forskningssektorer.
Havmiljøet dækker to tredjedele af vor planet og indeholder et enormt potentiale for borgernes velfærd med meget store ressourcer, som danner grundlag for mange økonomiske aktiviteter. EU's kystregioner tegner sig for omkring 40 % af EU's BNP og den maritime økonomi for 3-5 %.
På grund af den øgede globale handel og konkurrence udgør de menneskelige aktiviteter en miljøbelastning, som truer den marine økologi og bæredygtige havaktiviteter. Især den stigende efterspørgsel efter søtransport, turisme, udvikling af kystområder, fiskeri og akvakultur, sikkerhed, overvågning mv. vil kunne komme til at udgøre en alvorlig trussel for havmiljøet og biodiversiteten.
Videnskab og teknologi spiller en vigtig rolle, når det gælder om at forlige fremme af bæredygtig økonomisk vækst inden for havbaserede aktiviteter med miljøbevarelse. På et åbent globalt marked er konkurrenceevnen for avancerede økonomier som EU's baseret på kapaciteten til at skabe videnbaserede varer og tjenesteydelser med stor værditilvækst. Derfor er der behov for en FTU-indsats for at gøre sådanne varer og tjenesteydelser mere miljøeffektive og finde løsninger på, hvordan ressourcer kan udnyttes bæredygtigt. Der er i EU iværksat en lang række aktiviteter inden for havforskning og maritim forskning. Disse aktiviteter skal koordineres så effektivt som muligt.
Havrelateret viden og innovation er så kompleks, at der er behov for en integreret handlingsstrategi. Der er behov for integreret og dynamisk europæisk forskning for at løse komplekse spørgsmål og finde sammenhængende løsninger på, hvordan havenes økonomiske potentiale kan udnyttes efter en økosystembaseret model.
I den forbindelse påpegede Kommissionen i sine strategiske mål for 2005-2009, at der er: "… et særlig stort behov for en altomfattende havpolitik, som tager sigte på at udvikle en blomstrende havøkonomi på en miljømæssigt bæredygtig måde. En sådan politik bør støttes af særlig viden inden for marinevidenskabelig forskning, teknologi og innovation."
Med denne erklæring understregede Kommissionen behovet for at stræbe efter topkvalitet inden for havforskning og -teknologi i tråd med Göteborgstrategien og Lissabonstrategien. Otte år efter fremlæggelsen er forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsrum (EFR) fortsat den vigtigste ledetråd i bestræbelserne for at skabe et optimeret og effektivt europæisk forskningssystem. Det er et centralt element i EU's Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, der bygger på "videnbaseret økonomi og samfund".
I 2007 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om EFR, hvor den gjorde foreløbig status over resultaterne. Dette affødte en offentlig høring, og på baggrund heraf fremlægges der nye initiativer i 2008 for at sætte mere skub i EFR. De omfatter fem nye initiativer på specifikke EFR-områder og styrket partnerskabsforvaltning under den såkaldte Ljubljanaproces. Den foreslåede strategi for havforskning og maritim forskning er forenelig med og indgår i udviklingen af en bred EFR-politik. Den har en fundamental rolle at spille i den europæiske forskningspolitik, fordi den er et af de første forsøg på at gennemføre EFR fuldt ud inden for en forskningssektor. Denne proces blev indledt i Galway.
Som reaktion på grønbogen om en fremtidig EU-havpolitik i juni 2006 og den efterfølgende høring modtog man mange vigtige bidrag fra forskersamfund og andre aktører, hvori der blev givet udtryk for, at der var behov for at puste nyt liv i EU's havforskning og maritime forskning. Dette blev yderligere understreget af Bremenkonferencen, som det tyske formandskab arrangerede i april 2007, og af havforskersamfundets erklæring på EurOCEAN 2007-konferencen i Aberdeen i juni 2007. I Aberdeenerklæringen opfordredes Kommissionen til i 2008 at tage skridt til en integreret europæisk strategi for havforskning og maritim forskning og at opstille en langsigtet plan for overvågning af en sådan strategis gennemførelse og resultater som led i en europæisk havpolitik.
I meddelelsen om en integreret EU-havpolitik, der blev offentliggjort i oktober 2007, bekræftede Kommissionen, at et af de vigtigste mål var at skabe optimale betingelser for havsektorers og kystregioners vækst, samtidig med at målene i EU's miljølovgivning - og især målene i havstrategirammedirektivet - opfyldes.
På baggrund af havpolitikmeddelelsen blev der vedtaget en handlingsplan. Af den fremgik det, at der i samråd med medlemsstaterne og aktører skulle udarbejdes en strategi for havforskning og maritim forskning (temaet for denne meddelelse) til støtte for infrastrukturer, uddannelse, kapacitetsopbygning og en ny tværfaglig tilgang.
Formålet med strategien er at foreslå, hvordan man bedre kan integrere havforskning og marin forskning. Samtidig med, at man erkender vigtigheden af at fortsætte bestræbelserne inden for de forskellige discipliner, som havforskningen og den maritime forskning består af (f.eks. mindre forurenende og mere effektive motorer, bedre fartøjsdesign, logistisk optimale trafikstrømme, sikkerhed i forbindelse med havaktiviteter, skibsfartens image osv.), vil der i denne meddelelse blive sat fokus på, at samspillet mellem havforskning og maritim forskning skal forbedres, frem for specifikt at se på veletablerede forskningssektorer.