Bekjempelse av helseproblemer på grunn av dårlig ernæring og overvekt

Bekjempelse av helseproblemer på grunn av dårlig ernæring og overvekt

Hvitbok om en EU-strategi om helseproblemer knyttet til ernæring, overvekt og fedme

Nærmere omtale


Innledning (fra Kommisjonens hvitbok, dansk utgave)

Formålet med denne hvidbog er at fastlægge en integreret EU-strategi, der bidrager til at
modvirke dårligt helbred på grund af dårlig ernæring, overvægt og fedme. Hvidbogen bygger
videre på Kommissionens seneste initiativer, særlig EU-platformen for ernæring, fysisk
aktivitet og sundhed og grønbogen "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En
europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme".

Forekomsten af overvægt og fedme er de seneste tredive år steget dramatisk i EU, særlig hos
børn. Det skønnes, at 30 % af alle børn var overvægtige i 2006. Dette er udtryk for en
stigende tendens til dårlig kost og lav fysisk aktivitet hos borgerne i EU og kan forventes at
øge den fremtidige forekomst af flere kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, forhøjet
blodtryk, type 2-diabetes, slagtilfælde, visse former for kræft, lidelser i bevægeapparatet og
også flere psykiske lidelser. På lang sigt vil det have en negativ effekt på den forventede
levetid i EU og betyde en ringere livskvalitet for mange borgere.

Rådet har gentagne gange opfordret Kommissionen til at udarbejde tiltag inden for ernæring
og fysisk aktivitet, bl.a. i sine konklusioner om fedme, fremme af hjertesundheden og
diabetes.

Under den høring, der blev gennemført på grundlag af grønbogen, var der meget bred enighed
om, at Fællesskabet bør bidrage ved at samarbejde med forskellige interessenter på nationalt,
regionalt og lokalt plan. Det blev understreget, at der skal være overensstemmelse og
sammenhæng i Fællesskabets politikker, og at det er vigtigt med en indsats i flere sektorer.
Det blev også nævnt, at det vil være nyttigt, hvis EU koordinerer tiltag som indsamling og
udbredelse af god praksis, og at EU skal udarbejde en handlingsplan og et stærkt budskab til
interessenterne. Grønbogen blev fulgt op af en beslutning fra Europa-Parlamentet med titlen
"Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En europæisk dimension i forebyggelsen af
overvægt, fedme og kroniske sygdomme", hvori disse budskaber blev bekræftet.

Alle tiltag på området, herunder også indsatsen på fællesskabsplan, bør tage hensyn til tre
faktorer. For det første er det enkelte individ i sidste ende selv ansvarligt for sin og sine børns
levevis, om end miljøet også har stor betydning for og indvirkning på adfærden. For det andet
er det kun velinformerede forbrugere, der kan træffe kvalificerede valg. Endelig kan der opnås
et optimalt resultat på området ved i højere grad at supplere og integrere de forskellige
relevante politikområder (horisontalt) og de forskellige indsatsniveauer (vertikalt).

På flere områder vil der primært være tale om tiltag på nationalt og lokalt plan. EU's indsats
på de pågældende områder vil tage sigte på at supplere og optimere de tiltag, der træffes på
andre beslutningsniveauer på nationalt og regionalt plan, eller på at behandle spørgsmål, der i
sig selv vedrører Fællesskabets politikker. Flere af tiltagene vedrører direkte det indre marked
(f.eks. mærkningskrav, godkendelse af sundhedsanprisninger og tilsynsprocedurer for
fødevarer), mens andre indgår i mere specifikke rammer som den fælles landbrugspolitik (via
den fælles markedsordning for frugt og grøntsager) eller Kommissionens initiativer på
uddannelsesområdet, regionalpolitikken (strukturfondene) og sidst, men ikke mindst den
audiovisuelle politik og mediepolitikken. Kommissionen spiller også en vigtig rolle ved
sammenkoblingen af interessante lokale eller nationale initiativer og etableringen af
fælleseuropæiske ordninger for udveksling af bedste praksis.

På grund af den tiltagende globalisering af de fleste af de erhvervssektorer, der er aktive på
fødevare- og ernæringsområdet, er det - for at undgå flere administrative byrder på grund af
forskellige og muligvis modstridende nationale regler og for at fremme konkurrenceevnen på
et nyt område, der er baseret på innovation og forskning - efter de berørte erhvervsdrivendes
opfattelse desuden mere hensigtsmæssigt med ét samlet sæt koordinerede tiltag på EU-plan i
stedet for flere individuelle tiltag iværksat af de enkelte medlemsstater.